Lykke-Per er en figurtype, der stammer fra myternes forestilling om den af guddommen eller naturen udvalgte, for hvem alt umiddelbart lykkes.

Typen går igen i alverdens folkeeventyr, således Aladdin, kendt fra Tusind og én nat og Oehlenschlägers brug. H.C. Andersen anvendte betegnelsen direkte i fortællingen Lykke-Peer (1870), og Henrik Pontoppidans store roman Lykke-Per (1898-1904) viste også de negative sider af en særlig dansk tro på, at lykken af sig selv kommer til den udvalgte. Romanen Lykke-Per er optaget i Kulturkanon.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Dansk litteraturs historie

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig