Haabløse Slægter, roman af Herman Bang, 1880, om en slægts eller snarere et slægtleds forfald. Efter en dom i 1881, stadfæstet af Højesteret 1882, blev bogen beslaglagt som usædelig, fordi den rummer en hed skildring af den unge hovedpersons forhold til en langt ældre kvinde. Bang vendte to gange tilbage til sin roman og foretog ændringer, udgivet i hhv. 1884 og 1905; originalversionen blev først genudgivet i 1965 af Villy Sørensen.