Faktaboks

Frederik Stjernfelt
Født
1957

Frederik Stjernfelt.

.

Frederik Stjernfelt, f. 1957, dansk kritiker, lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Han har udgivet den overvejende litteraturvidenskabelige essaysamling Rationalitetens himmel (1997) og bidraget til en række andre artikelsamlinger om andre emner; han har således redigeret Billedstorm (1989, s.m. Poul Erik Tøjner), Æstetisk kommunikation (2000, s.m. Ole Thyssen) og Fodbold! (2002, s.m. Peter Christensen).

Sammen med Jens-Martin Eriksen har han i Hadets anatomi (2003) og Krisens scenografi (2004) skrevet om krigene på Balkan. Et grundsynspunkt er, at de intellektuelle svigtede, og verdenssamfundet passivt var vidne til massemord og etnisk udrensning. De anstændige (2013) omhandler de følger, religionens tiltagende rolle i vores samfund spiller, fx for ytringsfriheden og i den politiske kamp.

Frederik Stjernfelt var medredaktør af Kritik fra 1993. Medlem af Det Danske Akademi 2001.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig