Mette Winge. Foto fra 2004.
Mette Winge, f. 5.1.1937, dansk forfatter, mag.art., dr.phil. 1976 med Dansk børnelitteratur 1900-45, fagleder ved Danmarks Biblioteksskole (nu Det Informationsvidenskabelige Akademi) indtil 1982, derefter frem til 1990 programchef ved DR; litteraturanmelder ved Berlingske Tidende, fra 1996 ved Politiken.
Hendes vidtstrakte forfatterskab og udgivervirksomhed af både videnskabelig og populær art omfatter efter den skønlitterære debut med Skriverjomfruen, en guvernanteroman (1988) yderligere en række romaner, bl.a. Novemberlys (1990), Når fisken fanger solen (1996), en flerstemmig beretning med Sophie Brahe som midtpunkt, og Nogle dage i september (1998) med Christian 9.'s familiefest i Fredensborg som baggrund for en kriminalintrige. Også Et udestående (2005) er en historisk krimi fra det gamle København.
I bogen Alle tiders Emma Gad (2005) bryder Mette Winge med det gængse billede af takt-og-tone-forfatteren Emma Gad ved at skildre hende som en foregangskvinde. Adam og Ovine (2008) med Adam Oehlenschläger som den ene hovedperson og pigen Ovine som den anden giver et billede af de sociale forskelle i guldalderens København.
Mette Winge har også udgivet børne- og ungdomsbøger, bl.a. spændingsbogen En gåde i december (2006) og Da de store var små (2009), 24 historier fra kendte danskeres barndom.
Læs om Mette Winge på Gyldendal.dk
|
Læs et udsnit af e-bogen Adam og Ovine her. Læs et udsnit af e-bogen Et udestående her. E-bogs-samples kan læses med Adobe Digital Editions; download programmet |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| 9788702102758_sample.epub (225.88 kB) Mette Winge. E-bogs-sample af Adam og Ovine, udgivet 2010 (ISBN 9788702102758). | Lene Vistrup 18/11/2011 | |
| 9788702102765_sample.epub (220.3 kB) Mette Winge. E-bogs-sample af Et udestående, udgivet 2010 (ISBN 9788702102765). | Lene Vistrup 18/11/2011 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki