Ud fra den solide faglige position begyndte hans universitetskarriere i 1953 med et professorat i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet. Efter yderligere ni år blev det konsolideret med en kaldelse til et tilsvarende ved Københavns Universitet i 1964.
Han udgav adskillige litteraturteoretiske, værkanalytiske og litteraturhistoriske arbejder. Et indflydelsesrigt teoretisk 'triptykon' var Digtningens teori, Digtning og livssyn og Vurderinger, der udkom i perioden 1958-1961. Bøgerne Den dobbelte eros (1966) og Den store generation (1974) var på forskellig vis periodestudier, mens Georg Brandes (1980) var en portrætbog ud fra en socialt bevidst humanisme.
Med Litteratursociologiske essays (1970, genudgivet 1987) genoptog han feltet fra 1940'erne og gav tidstypisk inspiration og retning til oprettelsen i 1972 af en afdeling for litteratursociologi ved hans institut på Københavns Universitet og for en ny generation af forskere.
Dertil havde Møller Kristensen udgivelses- og redaktionsvirksomhed og en stadig interesse for folkebibliotekets og radioens betydning for litteratur, herunder også for børne- og ungdomslitteraturens øgede plads og værdi. Gymnasieundervisningen blev betænkt med en meget anvendt hånd- og oversigtsbog Danmarks litteratur fra oldtiden til nutiden, I-II (1963 og senere, sammen med Mogens Brøndsted), suppleret med tekstudvalg. Og det brede marked fik med hans redaktion den vigtige nyskabende håndbog Fremmede digtere i det 20. århundrede 1-3 (1967-1968).
Møller Kristensen var en betydelig igangsætter med stor indflydelse. Han havde metodisk bredde og nøgtern rummelighed og var mere samfunds- og samtidsvendt end de fleste af sine danske professorkolleger, og han fik anerkendelse som få andre fagfolk på litteraturområdet i 1900-tallet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.