Bredsdorff har offentligt synlig position som faglig autoritet og intellektuel. Han har trukket litteratur og forfattere ind i samfundsspørgsmål, og mange af hans bøger har nået et bredt publikum.
Han er anerkendt for sin alsidighed, der også har hentet inspiration fra både fagkritik, venstrefløj, kulturradikalisme og højskoletanke. Hans berejsthed spejler en international orientering med gæsteophold og forelæsninger ved universiteter verden over, især Berkeley i Californien.
Bredsdorff skriver åbenlyst på sine anfægtelser og med en omsorg for samfund og samtid – i både stort og nært. Herom vidner bl.a. rejseessays i Ærinde i vildnisset – holdninger i USA (1974), et hyldest-opråb Til glæden. Om humanisme og humaniora (sammen med Ole Thyssen og Mihail Larsen, 1979), et aktuelt memento med Tolerance : eller hvordan man lærer at leve med dem, man hader, (2008, sammen med L. Horne Kjældgaard) og en personlig samlivsberetning Tøsne og forsytia – noget om livet med Alzheimers (2017).
Fra hans lange og flittige otium foreligger yderligere en fyldig erindringsbog og senest en frimodig statusbog om at være gammel.
Bredsdorff har modtaget mange hædersbevisninger, bl.a. Georg Brandes-prisen 1982, Søren Gyldendal Prisen 1984, Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelses Pris ("for en betydelig sproglig/litterær kulturindsats") 1999, Holberg-Medaljen 2005 og Svenska Akademiens nordiska pris 2015. I 2001 blev han æresdoktor ved Lunds Universitet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.