Modikwe Dikobe var en sydafrikansk forfatter og fagforeningsmand. Han giver i fortællinger som The Marabi Dance (1973) en enestående øjenvidneskildring af livet blandt migrantarbejdere, lommetyve, prædikanter, prostituerede og heksekunstnere i Johannesburgs afrikanske townships i 1930'erne. Storbyen havde bragt folk sammen fra hele det sydlige Afrika med vidt forskellig baggrund og sprog. Resultatet skildres af Dikobe som et vrimlende liv af rå brutalitet og elendighed, men også fyldt med farver, intensitet og medfølelse og med marabimusikken som bestandigt, inciterende akkompagnement.
Modikwe Dikobe
Faktaboks
Modikwe Dikobe
Marks Rammitloa
- Født
- 1913
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.