Faktaboks

Nadine Gordimer
Født
20. november 1923, Springs, Transvaal, Sydafrika
Død
13. juli 2014, Johannesburg, Sydafrika
Nadine Gordimer
Nadine Gordimer fotograferet i 2005
Nadine Gordimer
Af /Ritzau Scanpix.

Nadine Gordimer var en sydafrikansk forfatter, som blev tildelt nobelprisen i litteratur i 1991.

Efter at have vakt international opmærksomhed med noveller trykt i amerikanske tidsskrifter som New Yorker og Harper's brød Nadine Gordimer igennem med romanen The Lying Days (1953), der med lyrisk intensitet skildrer en hvid piges opvækst i årene op til apartheid-politikkens indførelse i 1948. Herpå fulgte novellesamlingen Six Feet of the Country (1956) og i 1958 Johannesburg-romanen A World of Strangers (på dansk I fremmed land, 1959). Den sidste fik ekstra opmærksomhed i Danmark gennem Henning Carlsens filmatisering med titlen Dilemma (1962).

Gennem raffineret fortælleteknik og evne til at fokusere på politiske forholds nedslag i det personlige skabte Nadine Gordimer sig i 1960'erne og 1970'erne særstatus som det internationale læserpublikums indforståede guide til et Sydafrika forkrampet af apartheid med romaner som The Late Bourgeois World (1966, dansk Den senborgerlige verden, 1976) og The Conservationist (1974, dansk Ejerne, 1975).

I Sydafrika er hun undertiden blevet beskyldt for at udnytte virkelige menneskers skæbne og fortrolighed litterært som i forbindelse med Burger's Daughter (1979, dansk Burgers datter, 1979).

I A Guest of Honour (1970, dansk Æresgæst, 1981) og A Sport of Nature (1987, dansk Et naturens lune, 1988) bevæger Nadine Gordimer sig ud over Sydafrikas grænser og beskriver skæbner og politik i uafhængighedens Afrika, et tema, der også er fremtrædende i hendes skarpsindige essayistik som i The Essential Gesture: Writing, Politics and Places (1988).

I andre romaner brugte hun Sydafrika som et billede på førrevolutionær opløsning, fx i July's People (1981, dansk Hans hvide mennesker, 1982), eller skildrede dets politik som en scene, hvor mere grundlæggende eksistentielle kriser udspilles, fx mellem generationerne i My Son's Story (1990, dansk Min søns historie, 1991).

None to Accompany Me (1994, dansk Ingen at følges med, 1996), er Gordimers første roman om det ny Sydafrika, om befriede menneskelige muligheder og de historiske fortrængningers pres. Sit meget bevidste forhold til litterær teknik udfoldede Nadine Gordimer kritisk i artikler om afrikansk og anden tredjeverdens-litteratur, bl.a. i en glimrende analyse af Naguib Mahfouz-romaner i Writing and Being (1995).

I romanen The House Gun (1998, dansk Husvåbenet, 1998) ligner de moralske dilemmaer og det liberale hvide persongalleri tidligere Gordimer-romaner, men i apartheids eftertid fremstår udfordringerne mere universelt. Husvåbnene er levn fra en særlig voldelig fortid, men bogens retssalsdrama og dødsstrafdebat søger at række ud over det sydafrikanske scenario.

I The Pickup (2001, dansk Et andet land, 2001), som er en migrantfortælling, er det sydafrikanske blot afsæt for den kvindelige hvide hovedperson, der ledsager sin udviste arabiske ven hjem til ørkenen, hvor hun (og dermed læserens identifikationspunkt) er den fremmede. I romanen Get a Life (2005) rækker Gordimer igen ud efter temaer hinsides sin sydafrikanske baggrund. Det er historien om en selvsikker økolog, der, ramt af en livstruende sygdom, tvinges til at relativisere sine værdiforestillinger i forhold til idealer, professionelt virke og bånd til nærmeste familie. Loot (2003) er en samling noveller, en genre, som Gordimer kom til at beherske suverænt.

Gordimers sidste roman, No Time Like the Present (2012), er en suveræn, fortættet skildring af de dilemmaer og kompromisser, som et sort-hvidt middelklasseægtepar gennemlever i perioden op til valget af Jacob Zuma som præsident i 2009. Hun er datter af en oplyst, sort rektor, han er en del af Sydafrikas store jødiske befolkningsgruppe. De har begge været aktive i den ANC-organiserede modstandsbevægelse mod apartheidregimet. Gennem deres overvejelser og skæbner inddrages læseren i tidens centrale temaer: Den politiske demokratisering, der ikke følges op af lighedsskabende økonomiske reformer; korruption også hos den nye sorte politiske klasse; den voldsomme bølge af fremmedhad især rettet mod migranter fra Zimbabwe og Somalia; vedvarende racisme og kulturelle skel mellem den sorte og hvide befolkning, og den hvide overklasses flugt til Australien.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig