Faktaboks

Yambo Ouologuem
Født
22. august 1940
Død
14. oktober 2017
Yambo Ouologuem

Yambo Ouologuem. Foto fra 1968.

Yambo Ouologuem
Af /Ritzau Scanpix.

Yambo Ouologuem var en forfatter fra Mali. Han blev berømt og omstridt for romanen Le Devoir de violence (1968, dansk titel: Pligten til vold, 1970), en poetisk fantasi over Afrikas historie fra 1200-tallet til afkoloniseringen efter 2. Verdenskrig.

Vold, udbytning og undertrykkelse har ifølge Ouologuem gennemsyret kontinentet fra de tidligste tider, og den vestlige slavehandel og kolonisering er kun en efterklang. Romanen fremmaner voldens kosmos gennem blodrige skildringer af seksualitet og indlevelse i en række dramatiske og "typiske" personligheder, men er ikke uden humor.

Ouologuem var en central figur blandt franskskrivende forfattere og intellektuelle igennem sit liv. Han blev hyldet men senere anklaget for at have plagieret passager i sin tekst – en anklage, der er blevet afvist som grundløs. En fiktiv udgave af forfatteren er hovedpersonen i romanen La plus secrète mémoire des hommes (2021), hvis forfatter, Mohamed Mbougar Sarr, blev belønnet med Goncourt-prisen i 2021.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig