Herman Melville

© Gyldendal

Herman Melville. Samtidigt portræt.

Herman Melville, 1819-1891, amerikansk forfatter. Faderen døde, da Herman Melville var 12 år, og han måtte tidligt forsørge sin familie.

Han sejlede 1839 til Storbritannien som skibsdreng og fik ved hjemkomsten ansættelse som skolelærer.

I 1841 tog han hyre på et hvalfangerskib og tilbragte tre år på øer og skibe i Stillehavet, før han vendte hjem via Tahiti og Hawaii.

Herman Melville stiftede familie i 1847 og var resten af sit liv plaget af svære økonomiske vilkår. Hans første bøger, Typee (1846) og Omoo (1847), var populære eventyrromaner, der baserede sig på hans egne oplevelser og skaffede ham et stort publikum.

Også den mere ambitiøse roman Mardi (1849, da. Mardi og en rejse dertil, 2007) har Sydhavsøerne som baggrund, men tilfører historien utopiske og allegoriske træk. Samme år udkom sejlerfortællingen Redburn (da. 2009), og med White-Jacket (1850), der foregår på et amerikansk flådeskib, tog Herman Melville afsked med romanen i gængs forstand. 

I 1850 købte han en landejendom i Pittsfield, Massachusetts, hvor han blev nabo til forfatteren Nathaniel Hawthorne. Han hyldede denne i essayet "Hawthorne and His Mosses" (1850) og skrev samme år den monumentale roman Moby-Dick (1851, da. Moby-Dick eller Hvalen, 1955, 2011), som er tilegnet Hawthorne.

Romanen fandt kun få læsere i samtiden, men blev i 1920'erne genopdaget og anerkendt som en af de første moderne romaner. Nedslået over fiaskoen skrev Herman Melville kunstnerromanen Pierre (1852, da. Pierre - eller Flertydighederne, 2003), der skildrer en forfatters arbejde med sit livs roman. Pierre Glendinnings søgen efter absolutte værdier svarer nøje til kaptajn Akabs (Ahabs) livtag med havet og hvalen i Moby-Dick.

Pierre blev Herman Melvilles sidste store roman. Efter kortromanen Israel Potter (1855, da. 2006) skrev han de lange fortællinger Bartleby the Scrivener (da. Skriveren Bartleby, 1962), The Encantadas og Benito Cereno (da. Skibet og døden, 1956), som er samlet i The Piazza Tales (1856).

Hans sidste prosaværk, The Confidence-Man (1857, da. Bondefangeren, 2004), er en satanisk og satirisk leg med både romanens form og tidens moralske værdier. Efter et sammenbrud rejste Herman Melville i 1856 til Europa og Palæstina. Denne rejse er skildret i det store fortællende digt Clarel (1876), der ligesom digtene om Den Amerikanske Borgerkrig i Battle-Pieces and Aspects of the War (1866) viser ham som en fin lyriker. 

1866-85 fungerede Herman Melville som toldinspektør i New York og var stort set glemt som forfatter. Sønnen Malcolms selvmord i 1867 forstærkede hans pessimisme. Ved sin død efterlod han sig manuskriptet til Billy Budd, Sailor (1924, da. Billy Budd, 1952, filmatiseret 1962 af Peter Ustinov og siden flere gange som tv-film), en kristusmyte i sømandsregi.

Herman Melvilles forfatterskab hører til verdenslitteraturens centrale, og især Moby-Dick har haft stor betydning. Romanen er filmatiseret flere gange, bl.a. af John Huston i 1956.

Den franske filminstruktør Jean-Pierre Grumbach (1917-73) var som ung så begejstret for Melvilles bøger, at han tog kunstnernavnet Jean-Pierre Melville.