Faktaboks

Ernest Hemingway

Ernest Miller Hemingway

Født
21. juli 1899
Død
2. juli 1961
Ernest Hemingway, cirka 1950
Ernest Hemingway, cirka 1950
Af /Shutterstock/Ritzau Scanpix.

La Bodeguita del Medio i den gamle bydel er en af Cubas mest berømte barer. Hemingway var stamgæst, og hertil bragte han sine udenlandske venner for at byde dem på barens specialitet, mojito, der består af tør, hvid rom, mineralvand, sukker, en myntekvist og citron. Hemingways hilsen på reolen var med til at skabe en af stedets traditioner: vers, graffiti og souvenirs fra hele verden.

.

Ernest Hemingway og Marlene Dietrich, 1938.

.

Ernest Hemingway var en amerikansk forfatter og Nobelprismodtager.

Han blev født i Oak Park i Chicago, Illinois. Somrene tilbragte familien ved Wallon Lake i Ojibway-stammens land i Michigan; landskabet og dets oprindelige beboere og deres værdier er til stede i forfatterskabet fra den første bog, Three Stories & Ten Poems, der udkom i 1923 i Paris.

Vejen til den franske hovedstad og anerkendelse gik via et halvt års læretid som storbyjournalist ved Kansas City Star, efterfulgt af deltagelse i 1. Verdenskrig som frivillig i Røde Kors' ambulancekorps på den italiensk-østrigske front.

Ernest Hemingway blev, 18 år gammel, den første amerikaner, der såredes alvorligt på denne front. Som dekoreret helt tilbragte han resten af krigen i Milano med genoptræning og en ulykkelig forelskelse, hvilket inspirerede ham til antikrigs- og kærlighedsromanen A Farewell to Arms (1929, dansk Farvel til Vaabnene, 1936).

Efter et råd fra læremesteren Sherwood Anderson drog Ernest Hemingway til Paris, hvor han var korrespondent for Toronto Star 1921-1926. Årene i Paris og venskabet med F. Scott Fitzgerald beskrev Hemingway i A Moveable Feast (posthumt 1964, dansk Der er ingen ende på Paris, samme år).

Som journalist havde han lært sig en enkel stil, der især i novellerne, fx de 24 noveller om den selvbiografisk inspirerede Nick Adams-figur, virker gennem antydning og kommunikerer ikke udtrykte følelser ved underdrivelse og præcis, ordknap gengivelse af fysiske detaljer. Journalistikken blev samlet som By-Line: Ernest Hemingway i 1967 (dansk Signeret: Ernest Hemingway, 1968).

Den karakteristiske stil, der er påvirket af Anton Tjekhov, Jack London og Gertrude Stein, har dannet skole siden Hemingways gennembrud med novellerne i In Our Time (1925, dansk I vor tid, 1967) og romanen The Sun also Rises i 1926 (dansk Og Solen gaar sin Gang, 1941; nyoversat i 1982).

I denne bog lykkedes det Ernest Hemingway at udtrykke mellemkrigstidens desillusionerede generations tab af håb, tro og etablerede værdier. Som bolværk mod efterkrigstidens nihilisme søgte han det oprindeligt menneskelige: Mod, kærlighed og venskab, og dyrkede det fysiske og sanselige i storvildtjagt, tyrefægtning og boksning, hvor der kræves mod og overvindelse af dødsfrygt.

I Death in the Afternoon (1932, dansk Døden kommer om eftermiddagen, 1961), der handler om tyrefægtning, livsvisdom og det at skrive, er Hemingway blevet stoisk og kynisk i sine angreb på hykleri og puritanisme.

Midt i 1930'erne følte han et stærkt socialt engagement, som det ses i To Have and Have Not (1937, dansk At have eller ikke have, samme år, første fremmedsprogede udgave), hvor de rige og fattige er sat i stærk kontrast.

Ernest Hemingway arbejdede i perioder i 1937-1938 som krigskorrespondent i Den Spanske Borgerkrig og sluttede sig til den antifascistiske front. Han udtrykte sin afsky for denne og al krig i romanen For Whom the Bell Tolls (1940, dansk Hvem ringer Klokkerne for? 1941, filmatiseret i 1943 med Ingrid Bergman og Gary Cooper i hovedrollerne).

I 1940'erne opholdt han sig mest på Cuba, og her udspilles handlingen i hans sidste roman, The Old Man and the Sea (1952, dansk Den gamle mand og havet, samme år), der viser menneskets håbløse, men nødvendige kamp mod tiden. Som de andre romaner blev den filmatiseret.

I 1954 modtog Ernest Hemingway Nobelprisen i litteratur. Syv år senere blev han offer for den selvskabte myte om "den mandige og hårdkogte forfatter" og skød sig. Han efterlod flere ikke færdiggjorte manuskripter, der viser nye sider af ham.

Den lange, men ikke færdigskrevne Nick Adams-novelle "The Last Good Country" (1972, dansk Michigan for længe siden, 1974) viser fx storesøsterens positive indflydelse på forfatteren i deres barndom.

Og den almindeligt udbredte, men misforståede forestilling om Ernest Hemingways ufølsomhed og mandschauvinistiske kvindeopfattelse må revurderes især i lyset af hans korrespondance (Selected Letters: 1917-1961, 1981) og den ikke færdiggjorte roman The Garden of Eden (manuskript 1946-1947 og 1958; udgivet i 1986, dansk Edens have, 1987), der foregriber en senere kønsdebat.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (3)

skrev Hans Bendix Pedersen

Det er vist ikke helt ukendt, at Ernst Hemingway begik selvmord. Han skød sig selv en søndag- morgen med et dobbeltløbet jagtgevær, som han havde brugt til at skyde duer med.
Han fik tilsyneladende en stærk depression i 1960 og blev behandlet med elektrochok og forskelligt medicin. Han havde drukket livslangt og var kronisk alkoholiker og formentlig led han også af en Bipolar affektiv sindslidelse og havde samtidigt også problemer med sit forfatterskab. EH’s kone Mary Welsh var efterfølgende sikker på , at det ikke var et selvmord men et uheld med geværet.
Det hører også med til fortællingen om EH, at hans far Clarence Hemingway også havde taget sit eget liv ved at skyde sig selv i 1928 da EH var 29 år gammel.
Mvh
HBendixp

skrev Claus Erik Theilgaard

Det første billede i denne artikel forestiller IKKE Ernest Hemingway. Dette burde være tydeligt for de fleste. Billedet stammer sandsynligvis fra den årlige Hemingway Look-Alike Contest der afholdes i Key West, Florida. Det ville være fint hvis det misvisende billede blev fjernet.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig