George Hagen, f. 1958, amerikansk forfatter. Hagen, der blev født i Harare, Zimbabwe, bruger i debutromanen The Laments (2004; da. Familien Lament, 2005) sin egen families migranthistorie til at fortælle om familien Lament, der af omstændighederne tvinges til at bryde op gang på gang. Romanens humoristiske tone tager brodden af mange ellers ganske alvorlige hændelser, så resultatet bliver en fremstilling af familiens Laments liv i et ofte grotesk lys, lidt som det kendes fra den amerikanske forfatter John Irving. Romanen har været med til at facettere billedet af en ofte entydigt fremstillet postkolonial migrant-dynamik.
George Hagen
Faktaboks
George Hagen
- Født
- 1958
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.