Norman Mailer

Under 2. Verdenskrig var Norman Mailer fra 1944 – efter at være blevet gift i januar måned med sin første kone Beatrice Toltz Silverman – blevet hvervet til en Texas-enhed, 112th Cavalry Regiment, som menig soldat i Stillehavskrigen mod Japan. Efter at have modtaget en Combat Infantry Badge, CIB, blev han udnævnt til sergent og endte sin karriere i hæren med at være kok.

Norman Mailers første roman, The Naked and the Dead (1948, dansk titel: De nøgne og de døde, 1948), om erobringen af en Stillehavsø rummer kimen til forfatterskabets vedvarende problematik om magtens natur. Det militære udfald (den store historie) var underordnet Norman Mailers interesse for de psykologiske relationer mellem romanens nøglefigurer: general Cummings, repræsentanten for den kollektive, upersonlige magt, løjtnant Hearn, der repræsenterer en liberal, men impotent humanisme, og feltsoldaten løjtnant Croft, en fascistoid texaner, der herser impulsivt og sadistisk med de menige soldater.

Mailers egne oplevelser i hæren har sikkert givet inspiration til værker som novellen “The Language of Men," der først udkom i Esquire Magazine 1. april 1953. Mailers soldater er i høj grad Ernest Hemingways "mænd uden kvinder." Deres hysteri og irrationelle vold kædes sammen med (fortrængt) seksualitet, og især Crofts macho-seksualitet blev i stigende grad forfatterskabets foretrukne tema; den udspiller sig i et slags ingenmandsland, hvor vilkårene for heroisk individualisme udforskes i den totalitære ensretnings tidsalder.

Croft-skikkelsen videreførtes senere som den "psykopatiske hipster" i Mailers berømte essay "The White Negro" (1957) og som D.J. i Why Are We in Vietnam? (1967, dansk titel: Hvorfor er vi i Vietnam?, 1969).

Efter Barbary Shore (1951) og Hollywood-romanen The Deer Park (1955, dansk titel: Lysthaven, 1989) udviklede forfatterskabet sig i retning af såkaldt new journalism med Advertisements for Myself (1959). I sin sidste roman, The Castle in the Forest (2007, dansk titel: Slottet i skoven, 2007), skriver Mailer sig ind i Adolf Hitlers barndom. Med en af djævelens hjælpere som fortæller dissekeres Hitlers familie og ondskaben.

Mange af Mailers værker er politiske og polemiske, og særligt fra slut-1960'erne og frem optrådte han i forskellige offentligt bevågede roller, fx som antifeministisk sexprædikant i The Prisoner of Sex (1971, dansk titel: Forsvar for mig selv, 1971) og som lydhør dokumentarisk fortolker af det vestlige USA's paranoide mordere i The Executioner's Song (1979).

Mailers fascination af magten og massemedierne er temaet i The Presidential Papers (1963), hvor teorierne om mod og seksualitet afprøves på en virkelig magtperson, John F. Kennedy. Mailers væsentligste bidrag til den hybride genre mellem fiktion og journalistik blev mesterværket The Armies of the Night (1968) om en opsigtsvækkende demonstration mod USA's forsvarsministerium og Vietnamkrigen.

At give massemediernes historier og personer en individualiserende drejning blev et hovedærinde for Mailer i 1970erne, som fx bøgerne om USA's rumprogram, Of a Fire of the Moon (1971), og Marilyn Monroe, Marilyn (1973), vidner om.

I 1990'erne tolkede Norman Mailer fortsat de betændte nationale mytologier, fx dem, der knytter sig til CIA, i Harlot's Ghost (1991), og til mordet på John F. Kennedy, i Oswald's Tale (1995).

I 1957 udgav Mailer sit nok mest kontroversielle essay, The White Negro ("Den hvide neger"). I essayet skriver Mailer om hipsterfiguren (den "hvide neger") som en ikkekonformistisk "filosofisk psykopat", der kan skabe personlig frihed og seksuel frigørelse gennem tilegnelse af stereotyp sort (afrikansk amerikansk) seksualitet. Essayet blev med rette kritiseret af flere samtidige forfattere, bl.a. James Baldwin og Allen Ginsberg.

Essayet har fået ry for at indvarsle en ny tid for amerikanske litteratur. Selvom visse amerikanske forfattere altid har behandlet dæmoniske og rebelske temaer, anses "The White Negro" ofte som startskuddet til en mere åbenlys og selvbevidst fokusering på det mørke og onde.

• USA's litteratur