Anne Bradstreet, 1612-1672, amerikansk lyriker. Som forfatter til den første digtsamling skrevet i den nye verden, The Tenth Muse, Lately Sprung Up in America (1650), forenede hun ambition og puritanisme. Hun ankom til New England i 1630 med sin far, Thomas Dudley, og sin mand, Simon Bradstreet, der begge senere blev guvernører i Massachusetts. Anne Bradstreet blev mor til otte, og i hendes billedsprog blandes det kvindelige med det religiøse.