William Blake

Blake var søn af en manufakturhandler. Moderen Catherine underviste ham hjemme i størstedelen af hans skoletid. Fra 1772-79 stod han i lære i kobberstikkeren James Basires værksted. Efter studier på Royal Academy i London ernærede Blake sig som gravør, omend størstedelen af tiden ret kummerligt. I 1782 giftede han sig med Catherine Boucher, og de forblev gift til hans død.

Blakes tilhørsforhold til en politisk radikal, overvejende frikirkelig håndværkerkultur fik betydning for udviklingen af hans religiøst-mystiske verdensanskuelse med dens fjendtlige holdning til enhver lovreligion og dens understregning af enheden/ligheden mellem Gud og menneske ("the human form divine," som der står i digtet "The Divine Image").

Blakes digterisk-visionære virksomhed med en radikal kritik af den moderne verden foregriber indsigter hos så forskellige tænkere som Karl Marx, Friedrich Nietzsche og Sigmund Freud. Han opponerer ikke blot imod den industrielle revolutions "dark satanic mills" (mørke, sataniske fabrikker), som det hedder i det berømte digt "Jerusalem". Han bekymrer sig også for arbejderens fremmedgørelse over for sit eget arbejde. Blake vender sig også imod britisk erfaringsfilosofi (empirisme) og imod oplysningsårhundredets fremhævelse af det abstrakte og generelle på bekostning af det konkrete, sanselige liv.

Som kunstner formåede Blake i sjælden grad at forene håndens og åndens arbejde, idet han både skrev, illustrerede og for en stor dels vedkommende også trykte sine værker selv. Ved hjælp af en speciel ætseteknik fremstillede han i sine illuminerede bøger tekst og illustration under ét på basis af kobberplader; senere farvelagdes med vandfarver, så hvert eksemplar af en bog fremstod som et unikt kunstværk.

Som billedkunstner var han især inspireret af gotikken, af klassisk kunsts dyrkelse af det nøgne menneskelegeme, middelalderens illuminerede håndskrifter og barokkens emblembøger. Hans symbolske figur- og historiemaleri kom til at spille en vigtig rolle for de engelske prærafaelitter.

I Songs of Innocence and of Experience (ca. 1784-ca. 1805, udvalg på dansk i Sange om uskyld og erfaring og andre digte, 1978) ville William Blake beskrive "menneskesjælens to modsatte tilstande". De kristent-pastorale billeder og det barnlige lystprincip i uskyldssangene modsvares af det ironisk-satiriske perspektiv og den sociale og erotiske dæmoni i erfaringsverdenen. Værket, vel nok Blakes betydeligste, indeholder flere af Blakes mest berømte digte, "The Lamb", "The Chimney Sweeper", "The Sick Rose", "The Divine Image" og ikke mindst "The Tyger". De første, velkendte linjer lyder: Tyger, tyger, burning bright / in the forest of the night / What immortal hand or eye / Could frame thy fearful symmetry?

Satiren The Marriage of Heaven and Hell (1790-ca. 1793, dansk Ægteskabet mellem Himmel og Helvede, 2022) blander prosa og vers, ekstravagant-fantastiske stykker og knappe fyndord, og Blake vender gængs engle- og djævlevisdom på hovedet ved at gøre djævlene til positive identifikationsfigurer. Særligt i dette værk viser Blake, at han er inspireret af den svenske naturforsker og mystiker Emanuel Swedenborg (1688-1772).

I sine øvrige profetiske bøger udvikler William Blake sit eget mytologiske system. Det gælder blandt andre The French Revolution (1791), America (1793?), Visions of the Daughters of Albion (1793), Europe (1794), The First Book of Urizen (1794), The Book of Ahania (1795), The Song of Los (1795) og The Book of Los (1795). Senere udbygges mytologien i tre store episke digte The Four Zoas (1795/96-1807?), Milton (ca. 1800-08?) og Jerusalem(ca. 1804-ca.1820). I de tre sene episke digte ser Blake Jesus-skikkelsen som bogstavelig befrier og budbringer om de sidste tider. Og Albions (Englands, menneskehedens) opvågnen efter en tusindårig, dødlignende søvn markerer i alle tre tekster et afgørende apokalyptisk vendepunkt.

Listen over kunstnere, som har ladet sig inspirere af Blake, er meget lang. Blandt de kendteste finder man forfatteren Aldous Huxley, hvis selvbiografi The Doors of Perception (1954) har sin titel fra Blakes The Marriage of Heaven and Hell. Også rockgruppen The Doors hentede sit navn herfra. I det hele taget har mange af rock-poeterne fra 1960'erne og frem ladet sig inspirere af Blake, eksempelvis Bob Dylan, John Lennon, Paul McCartney, Patti Smith og Robert Plant fra Led Zeppelin. Også tidligere litterære sværvægtere har haft Blake som et forbillede, eksempelvis Walt Whitman, William Butler Yeats og James Joyce.

• Storbritanniens litteratur
• Emanuel Swedenborg
• romantik