Robert Browning

Robert Browning, 7.5.1812-12.12.1889, britisk forfatter. Selvom Robert Browning modtog nogen skole- og universitetsuddannelse, var han hovedsagelig selvlært.

I sit musiske hjem studerede Browning fremmedsprog, musik, boksning og ridning og læste ivrigt, men usystematisk i faderens righoldige bibliotek. Hans tidlige digte var af en stærkt personlig bekendelseskarakter i traditionen fra engelsk højromantik, navnlig Shelley.

Da han blev udsat for kritik af sine digtes "morbide" jeg-dyrkelse, bl.a. fra John Stuart Mill, opgav han lyrikken til fordel for scenedramatik, hvor han dog heller ikke opnåede succes. Men erfaringen med dialogformen satte ham på sporet af den dramatiske monolog, som han skulle komme til at beherske til fuldkommenhed.

Hans første udgivelse i denne digtgenre, Dramatic Lyrics (1842), skabte dog heller ikke megen opmærksomhed. I Brownings dramatiske monologer, hvis stil ikke er tidens senromantiske, men en mere folkelig med aner tilbage til Geoffrey Chaucer og John Donne, taler figurer på en sådan måde om deres liv og oplevelser, at de for læseren ganske ufrivilligt afdækker ofte utiltalende eller blot kuriøse sider af deres personligheder. I monologerne er Browning en suveræn karakterskaber på linje med den samtidige Charles Dickens.

I 1845 mødte han Elizabeth Barrett. Da fremtiden for deres kærlighedsforhold syntes umulig pga. hendes fars uvilje, giftede de sig i hemmelighed og bosatte sig i Italien. Parret trivedes der, hvilket Brownings måske bedste digtsamling, Men and Women (1855), er et tydeligt bevis for.

Ved Elizabeths død i 1861 vendte han tilbage til England sammen med deres søn. Han dyrkede fortsat den dramatiske monolog, hvis kulmination var den lange versroman The Ring and the Book (1868) om en dyster mordsag fra 1600-t.s Rom, fortalt fra de forskellige medvirkende figurers synsvinkler.

Hans produktion herefter var omfangsrig, men med en tendens til det repeterende og fortænkte. I London dyrkede den ældre Browning med stor nydelse selskabslivet, og han opnåede at se sig selv og sit værk blive genstand for en næsten kultisk dyrkelse: Det første Browning Selskab blev grundlagt i 1881 og er siden blevet fulgt af adskillige verden over.

Brownings popularitet i samtiden skyldtes publikums påskønnelse af ham som en tidstypisk jordnær idealist, hvis værker og livsform var præget af den eksistentielle energi, som på mange måder var kendemærket for victoriansk livsudfoldelse.

I sammenligning med Alfred Lord Tennyson og Matthew Arnold syntes Robert Browning ikke umiddelbart præget af den religiøst-moralske tvivl, som blev mere og mere mærkbar, efterhånden som århundredet skred frem. Han tillægges ofte livssynet hos Abt Vogler fra digtet om denne figur: "På jorden de brudte buer; i himlen den fuldkomne cirkel".

Man skal dog ikke undervurdere kompleksiteten i Brownings tilsyneladende nemme, optimistisk-agnostiske univers. Han delte de senere victorianske romanforfatteres gryende interesse for psykologi og problematisering af fiktionspersonernes motiver til at handle.

Robert Brownings ivrige sproglige eksperimenteren tilvejebringer sammen med en bevidst uharmonisk stil og uventede sammenstillinger et ironisk og flertydigt forhold til en ufuldkommen verden. Flere modernister, bl.a. Ezra Pound, har hentet inspiration hos Browning.