Faktaboks

John Ruskin
Født
8. februar 1819, London, England
Død
20. januar 1900, Brantwood, Coniston, Lancashire, England

John Ruskin.

.

John Ruskin var en britisk kunstskribent og samfundskritiker. Han var søn af en velhavende vinhandler og domineredes af sin fromme mor, mens faderen styrede hans skolegang og nærede hans sans for kunst gennem gaver og rejser. Selvbiografien Praeterita (1885-89, da. Livsskildringer i Engelsk Litteratur, 1928, uddrag) er den vigtigste kilde til hans ejendommelige barndom og røber en følsomhed, der kunne være pinagtig for ham selv og andre.

John Ruskin, der selv var kunstner (tegning, maleri, digtning), fik sit gennembrud med Modern Painters (1843-60). Allerede første bind fik stor indflydelse ved sit originale forsvar for den omstridte maler William Turner.

Sammen med The Seven Lamps of Architecture (1849) og The Stones of Venice (1851-53, da. Kunsten og Arbejderen, 1917, uddrag) sikrede dette arbejde hans position som førende autoritet inden for arkitektur og billedkunst. Han fremhævede middelalderens gotik og formulerede på det grundlag den tese, at god kunst skabes af et sundt samfund, og han slog til lyd for det gode håndværk modsat kapitalismens masseproduktion. Se også Arts and Crafts Movement.

Disse tanker tilspidsedes med The Political Economy of Art (1857) og The Two Paths (1859); hans skarpe kritik af den liberalistiske økonomiske teori og praksis, der kulminerede med Unto This Last (1860, da. Den sidste som den første, 1917, uddrag), skaffede ham det victorianske borgerskab og dets økonomiske vismænd på halsen. Alligevel udnævntes han i 1870 til professor i kunsthistorie ved Oxford University.

I løbet af 1860'erne nåede Ruskin med sine foredrag og med skrifter som Sesame and Lilies (1865, da. Liljen. Dronningens Haver, 1911) et bredere publikum. Han var lærer ved en skole for arbejdere, og hans betydelige formue tillod ham at støtte politiske, sociale og pædagogiske initiativer.

Hans sidste store politiske arbejde, tidsskriftet Fors Clavigera (1871-84, da. Breve til det arbejdende Samfund, 1920, uddrag), er formet som breve til en belæst håndværker; hans samfundsidé er en art æstetisk og etisk motiveret paternalistisk reformsocialisme.

John Ruskins metode og stil forbinder det analytiske med det profetiske, og hans betydning rækker ud over hans århundrede.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig