H.G. Wells

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

H.G. Wells. Udateret fotografi.

H.G. Wells. Udateret fotografi.

H.G. Wells, Herbert George Wells, 21.9.1866-13.8.1946, britisk forfatter, født i Bromley, Kent. Som ludfattigt medlem af den lavere middelstand kom H.G. Wells i manufakturlære, men blev efter selvstudier lærer og vandt derefter et legat til den nye polytekniske læreanstalt i South Kensington.

Wells var efter egen opfattelse socialist og blev medlem af The Fabian Society, men var for individualistisk til at passe her. Han betragtede sig også som feminist, men optrådte efter mange kvinders opfattelse mandschauvinistisk over for sine koner og talrige elskerinder.

H.G. Wells' produktion er omfattende og spænder over flere genrer. Bedst kendt er han for sine pionerarbejder inden for science fiction, der er spækket med fremskrivninger af datidens naturvidenskab, tilsat fantasi og samfundskritik. The Time Machine (1895, da. Tidsmaskinen, 1976) skildrer en fremtidsverden, hvor underklassen er drevet helt ned under jorden, men til gengæld er begyndt at æde overklassen.

H.G. Wells er især kendt som pioner inden for science fiction-genren. I Klodernes Kamp invaderes Jorden af blodtørstige beboere fra Mars. Orson Welles lavede i 1938 en radiodramatisering af romanen. Den var så overbevisende og slagkraftig i sin realisme, at lytterne troede, der var tale om en virkelig begivenhed. Her det danske omslag af forlaget Martins halvkrone-udgave.

I The Island of Dr. Moreau (1896, da. Doktor Moreaus Ø, 1898) møder vi en gal videnskabsmand, der vil skabe dyr om til mennesker. Velkendt er også The Invisible Man (1897, da. Den Usynlige, 1915) og The War of the Worlds (1898, da. Klodernes Kamp, 1912) om en invasion fra Mars.

Under påvirkning af Charles Dickens skrev Wells også humoristisk-realistiske samfundsromaner, især om den lille mands genvordigheder i et snobbet og fjendtligt samfund. Blandt de bedste er Love and Mr. Lewisham (1900) om en fattig studerendes forsøg på at forene studier og kærlighed og Kipps (1905) om en manufakturlærling, der kommer til penge, men må gå gruelig meget igennem, før han lærer at håndtere dem.

Den senere del af forfatterskabet prægedes i stigende grad af Wells' lyst til polemik og propaganda, hvilket ikke gavnede den kunstneriske form. Men han fik fortjent succes med sin populærvidenskabelige The Outline of History (1920, da. Menneskeslægtens Historie, 1937-38). Fremhæves skal hans noveller, hvor både humor, realisme, science fiction og fantasy er repræsenteret i rigt mål.

H.G. Wells var trods sin veludviklede fantasi en forstandspræget, videnskabsdyrkende optimist, men han skuffedes dybt af de to verdenskrige.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

H.G. Wells er især kendt som pioner inden for science fiction-genren. I Klodernes Kamp invaderes Jorden af blodtørstige beboere fra Mars. Orson Welles lavede i 1938 en radiodramatisering af romanen. Den var så overbevisende og slagkraftig i sin realisme, at lytterne troede, der var tale om en virkelig begivenhed. Her det danske omslag af forlaget Martins halvkrone-udgave.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
12/08/2013
MHansen
12/08/2013
Redaktionen
21/09/2012
Oprindelig forfatter
VHP
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki