Wilfred Owen var en britisk digter, hvis tidlige lyrik var præget af en Keats-agtig frodighed. I sommeren 1917 mødte Owen digter- og officerskollegaen Siegfried Sassoon på et hospital i Edinburgh, hvor de begge blev behandlet for granatchok. Dette møde ændrede hans stil til en nøgen realisme, støttet af en virtuos udnyttelse af verstekniske virkemidler. Den originale "pararhyme", det skæve enderim, fx "hall/hell", understreger temaer om meningsløshed og uafklarethed.
Owen, der blev dekoreret med Military Cross for heltemodig indsats, blev dræbt i kamp en uge før 1. Verdenskrigs slutning. Hans digte om skyttegravskrigen med deres mareridtsagtige suggestive billeder og dybt seriøse ironi har bidraget væsentligt til eftertidens opfattelse af både "The Great War" og krig i almindelighed som forbryderisk og umenneskelig. Benjamin Britten har brugt tekster af Owen i sit War Requiem (1962).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.