George Orwell

George Orwell blev født i Bengalen i en lavere middelklassefamilie og uddannet på den britiske elitekostskole, Eton. I årene 1922-1927 var han udstationeret ved det britiske politi i Burma, og brugte sine oplevelser og erfaring fra disse år i hans første roman, Burmese Days (1934, dansk Burma-dage, 1955), en indlevet og særdeles kritisk beskrivelse af imperialismen og den burmesiske overklasse.

Hans første egentlige udgivelse var imidlertid den selvbiografiske dokumentarbog Down and Out in Paris and London (1933, dansk titel: Elendighedens London og Paris, 1954), der beskriver George Orwells erfaringer som bl.a. tallerkenvasker i Paris og vagabond i Storbritannien.

Efter et par romanforsøg, A Clergyman's Daughter (1935) og Keep the Aspidistra Flying (1936), der ikke vakte den store opmærksomhed, vendte han tilbage til dokumentargenren med The Road to Wigan Pier (1937, dansk Vejen til Wigan Pier, 2022), der nøgternt, men engageret beskriver arbejdsløshed og fattigdom i Nordengland.

George Orwells politiske engagement på den engelske venstrefløj blev yderligere nuanceret med hans næste dokumentarbog, Homage to Catalonia (1938, dansk Hyldest til Catalonien, 1975), der beskriver hans oplevelser som frivillig på den uafhængige venstrefløj (POUM) på Barcelonafronten i Den Spanske Borgerkrig, hvor han blev alvorligt såret af en kugle i halsen. Bogen er samtidig en kritik af den sovjetkommunistiske politik.

Orwell var i mange år klummeskribent på det venstreorienterede tidsskrift, Tribune, og blev derfor associeret med Labour Party, selvom han langt fra var en ortodoks Labour-støtte.

George Orwell havde nu fundet sin rolle som uafhængig socialistisk journalist og debattør, i en enkel og lidenskabelig prosastil. En række essaysamlinger fra 1940'erne vidner om Orwells alsidige engagement som samfundsrevser, essayist og anmelder.

Det var imidlertid hans to sidste romaner, der kom til at stå som monumenter over hans forfattergerning. Den første var Animal Farm (1945, dansk titel: Kammerat Napoleon, 1947), fablen om, hvordan dyrene på en bondegård gør oprør mod de menneskelige undertrykkere og tager magten, hvorefter et tilsvarende undertrykkelsesmønster gentager sig dyrene imellem, en ætsende politisk fabel om, hvordan revolutioner forrådes.

Den anden var Nineteen Eighty-Four (1949, dansk titel: 1984, 1950, filmatiseret i 1956 og 1984), en dystopisk fremtidsroman, hvis handling foregår i et London, som er en del af et stort overvågningssamfund, regeret af en ukendt tidsløs Big Brother, et samfund hvor fortiden konstant omskrives, og ingen kan tænke frit. I romanen introduceres det senere så berømte begreb newspeak, som med sin forsimplede grammatik og sit forsimplede ordforråd benyttes af den totalitære stat som et middel til sproglig tankekontrol.

Bogen blev forbudt i Sovjetunionen og blev af mange opfattet som antisocialistisk, men George Orwell insisterede på, at sigtet med 1984 var generelt anti-totalitært.

Orwell har skrevet mange essays, som behandler temaet engelsk identitet, og han er blandt de hyppigst citerede forfattere i andre skribenters bøger og artikler om det emne helt frem til i dag.

George Orwell døde som 46-årig af en længerevarende tuberkulose.

• dystopi
• Storbritanniens litteratur