Virginia Woolf (Verificeret)

© Gyldendal

Virginia Woolf.

Virginia Woolf, 25.1.1882-28.3.1941, britisk forfatter, datter af Leslie Stephen.

Hun ydede originale bidrag til modernismens roman og var en fremtrædende litteraturkritiker og pioner inden for feministisk litteraturkritik, og hun blev midtpunktet i Bloomsbury-gruppen, der var toneangivende i tiden mellem 1. og 2. Verdenskrig.

Faderen og moderen underviste børnene hjemme i Londonbydelen Kensington; de to piger fik ingen systematisk uddannelse, men søsteren Vanessa fik professionel undervisning i tegning og maleri på Arthur Copes skole, Royal Academy og Slade fra 1896 til 1904.

Moderens tidlige død i 1895 gav Virginia et nervesammenbrud, som gentog sig livet igennem i kritiske situationer. Efter faderens død i 1904 flyttede de fire søskende til Bloomsbury-kvarteret, hvor de samlede en kreds af kunstnere og intellektuelle, herunder brødrenes studiekammerater fra Cambridge.

Blandt dem var kritikeren Clive Bell (1881-1964), forfatteren og lyrikeren Lytton Strachey, og økonomen John Maynard Keynes. Senere kom maleren Duncan Grant til. Søsteren Vanessa (1879-1961) blev kunstmaler og giftede sig med Clive Bell; Virginia ægtede i 1912 en anden fra kredsen, den politiske journalist Leonard Woolf (1880-1969), som havde arbejdet i koloniadministrationen på Ceylon.

De flyttede til forstaden Richmond, købte en håndpresse og oprettede i 1917 forlaget Hogarth Press, der ud over Virginia Woolfs egne bøger udgav titler af E.M. Forster, T.S. Eliot og Katherine Mansfield samt psykoanalytiske og socialpolitiske skrifter.

Fra 1905 skrev Virginia Woolf boganmeldelser og artikler i tidsskrifter og aviser som The Times Literary Supplement, indlæg, som hendes belæsthed, personlige tone og forfinede sprog ofte gav essayets afrundede form. Hun udgav de bedste i The Common Reader, 1-2 (1925 og 1932); posthumt udkom The Death of the Moth (1942) og Granite and Rainbow (1958).

Virginia Woolfs første romaner, The Voyage Out (1915) og Night and Day (1919), var ligefremt fortalte historier om kvinders møde med kærligheden, men fra novellesamlingen Monday or Tuesday (1921) og romanen Jacob's Room (1922) eksperimenterede hun, ligesom Dorothy Richardson og James Joyce og i forlængelse af Marcel Proust, Édouard Dujardin og tidligere Laurence Sterne, med stream of consciousness (bevidsthedsstrøm) og brudte tidsforløb.

Handlingen i hovedværkerne Mrs. Dalloway (1925, da. 1945) og To the Lighthouse (1927, da. Til Fyret, 1982) udfoldes over få timer, og personernes indre bevidsthedsstrømme erstatter plot, dialog, karakterskildring og stedsbeskrivelse.

De formelle eksperimenter kulminerede i The Waves (1931, da. Bølgerne, 1994), hvor seks personer spejles i hinandens bevidsthed uden at mødes. The Years (1937, da. Aarene gaar, 1941) er en enklere fortalt slægtshistorie, men den posthumt udgivne Between the Acts (1941) komponeres igen af dramaets og lyrikkens elementer, enheden af tid, sted og handling og associationer, erindringer og billeder.

Romanerne Orlando (1928, da. 1962) og Flush (1933, da. 1953) er hhv. en fantasi om det litterære England fra William Shakespeare til nutiden, hvor hovedpersonen skifter køn undervejs, og en biografi over Elizabeth Barrett Browning, fortalt af hendes cockerspaniel.

Begge beskriver forholdet mellem køn og litteratur, som var emnet for essayet A Room of One's Own (1929, da. Eget værelse, 1973), den moderne kvindelitteraturforsknings grundlæggende værk. Three Guineas (1938, da. Tre guineas, 1983) er et feministisk og pacifistisk angreb på den patriarkalske kulturs militarisme.

Som nygift havde Virginia Woolf i en af sine sygdomsperioder forsøgt selvmord, og lægerne frarådede hende at få børn; mismodig over krigsudbruddet og Blitzen over London, som ødelagde familiens hus i Bloomsbury, druknede hun sig i et anfald af depression i floden Ouse ved sommerhuset i Sussex. Se også kvindelitteratur.