Tom Stoppard

I 1966 fik Stoppard sit store gennembrud som skuespilforfatter med Rosencrantz and Guildenstern Are Dead (på dansk Rosenkrans og Gyldenstjerne er døde, 1968). Med afsæt i det absurde teater lancerede Stoppard her sit eget teatralske koncept, som han selv senere beskrev som en forening af seriøst idédrama og farce.

Bifigurerne Rosenkrans og Gyldenstjerne i Shakespeares Hamlet bliver i Stoppards skuespil forfremmet til hovedpersoner, men de er fortsat eksistentielle bifigurer i den forstand, at de må leve i bevidstheden om, at de hverken har indsigt i eller indflydelse på deres egen tilværelse, der jo må ende tragisk med den af Hamlet/Shakespeare iscenesatte likvidering. Stykket debatterer således også eksistensfilosofiske problemer som fremmedgørelse og identitet.

I senere skuespil som Jumpers (1972), Travesties (1974), Hapgood (1988) og Arcadia (1993, dansk opførelse 1995) udvikles og raffineres Stoppards metode, der i den brillant sofistikerede farces form er i stand til at debattere alt fra den (post)moderne filosofis etiske akrobatik (Jumpers) over kvantemekanik og Heisenbergs ubestemthedsrelation (Hapgood) til engelsk romantik og kaosteori (Arcadia).

Stoppard har skrevet en del for radio og tv foruden filmmanuskripter, bl.a. til Fassbinder, Truffaut og Spielberg. Sin filmversion af Rosencrantz and Guildenstern Are Dead (1990) instruerede han selv.

• Storbritanniens teater
• Storbritanniens litteratur