Titelbladet til førsteudgaven af "Fanny Hill" der udkom i to bind i 1749.

.

Erotika. Illustration fra originaludgaven af John Clelands Fanny Hill. Memoirs of a Woman of Pleasure (1749). Billedets pågående budskab modsvares af en bog med en tekst uden obskøne ord eller udtryk. Og dog beskrives voldtægtsforsøg, forførelse, forskellige former for samleje, homoseksualitet, flagellation og nyttige anvisninger på at simulere jomfruelighed; de temaer, der senere er blevet velkendte i den erotiske litteratur.

.

Fanny Hill, hovedpersonen i den britiske forfatter John Clelands erotiske roman Memoirs of a Woman of Pleasure (1749, da. Fanny Hill. En glædespiges erindringer, 1965).

Romanen var fra forfatterens side en munter og satirisk demonstration mod tidens bornerte opbyggelsesromaner - specielt imod Samuel Richardsons meget populære dannelsesromaner Pamela (1740) og Clarissa Harlowe (1747-49).

John Cleland skrev Fanny Hill i samme ånd, som Henry Fielding allerede i 1742 har skrevet romanen Joseph Andrews og samme år som John Clelands bog den ligeledes berømte roman Tom Jones.

Fanny Hill er en ung pige, der forstår at manøvrere sig sikkert og muntert gennem livet ved hjælp af sine kvindelige attributter og seksuelle ydelser. Velovervejet og med udtalt købmandstalent styrer hun til sidst i romanen sit lastefulde liv sikkert i havn i et lukrativt og lykkeligt ægteskab. Og her fortæller hun ironisk og i gribende vendinger læseren, hvor meget dydens glæder altid er at fortrække frem for lastens.

Det samme siger hovedpersonen i Daniel Defoes roman Moll Flanders (1722) efter sin lange og ligeledes lastefulde løbebane. Men medens vi skal tro på Molls omvendelse, har John Cleland gjort det svært for os at tro på Fannys.

En af bogens pointer er, at Fanny Hill har ikke skadet nogen med sit lastefulde liv. Hun har tværtimod glædet mange og med kløgt arbejdet sig frem til et økonomisk trygt liv.

Forfatterens satire over litterære dydsapostle placerer romanen direkte i 1700-t.'s moraldebat, hvor begreberne dyd og last i oplyste kredse havde mistet deres klare modsætningsforhold.

John Cleland, der levede af småskriverier til londonske tidsskrifter, blev stævnet allerede efter trykning af bogens første oplag. Han undskyldte sig skriftligt over for retten med sin desperate økonomiske situation, hvorefter retspræsidenten John Carteret, i stedet for at stille ham for retten, på egne vegne tildelte ham en livsvarig pension på 100 pund af medfølelse og i anerkendelse af John Clelands betragtelige evner. Året efter publicerede John Clelands forlægger en forkortet og ekspurgeret udgave af romanen, nu med titlen Memoirs of Fanny Hill.

Romanen blev i mange lande forbudt som pornografisk. I Danmark blev den ved en højesteretsdom i 1965 anledning til, at forbuddet mod litterær pornografi i 1967 blev ophævet. Se Fanny Hill-sagen.

Se også erotika.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig