Gullivers Rejser. Illustration af J. Morten til Jonathan Swifts historie om Gullivers Rejse i Lilleputternes land.

.

Gullivers rejser, Travels into Several Remote Nations of the World. By Lemuel Gulliver (1726), Jonathan Swifts kendteste værk, en filosofisk og politisk satire med træk fra utopien, udformet som rejsebog i stil med Robinson Crusoe.

Jonathan Swift leger med proportionerne ved at lade den hæderlige Lemuel Gulliver rejse fra de bittesmå lilliputaneres til kæmpernes land.

Menneskenes natur og deres samfund er til debat ved mødet med de rationelle og fredelige heste, Houyhnhnms, og de frastødende Yahoos.

Satiren forstås bedst af læsere, der ikke identificerer fortælleren med den underfundige og engagerede forfatter. Værkets første del, der blev oversat til dansk første gang i 1768, har haft stor udbredelse som børnebog.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig