• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ringenes Herre

Oprindelig forfatter UBra Seneste forfatter Redaktionen

Dronning Margrethe 2. har under pseudonymet Ingahild Grathmer illustreret J.R.R. Tolkiens berømte romanserie Ringenes Herre, hvori eventyrfigurer kæmper det godes og det ondes kamp i deres søgen efter den ring, der samler al magt i verden. Den bibliofile udgave med dronning Margrethes jugendstil-inspirerede illustrationer udkom i 1977.

Ringenes Herre, The Lord of the Rings, værk af J.R.R. Tolkien i tre dele (1954-55, da. 1968-70). I eventyrromanerne udkæmper fantasivæsener — hobbitter, elverfolk, troldmænd, orker og mørkets krigere — kampen mellem det gode og onde i jagten på ringen, der samler al magt i verden, og som må destrueres for ikke at destruere menneskeheden selv i hænderne på den forkerte hersker.

Værket med dets iboende diskussion af magt og ondskab er blevet sat i forbindelse med 2. Verdenskrig; den grundlæggende inspirationskilde til J.R.R. Tolkiens univers er dog hans viden om oldsprog og nordiske myter. J.R.R. Tolkien arbejdede på Ringenes Herre i 17 år.

Værket fik fornyet popularitet i forbindelse med den newzealandske instruktør Peter Jacksons i alt ni timer lange filmatisering The Lord of the Rings bestående af Fellowship of the Ring (2001, Eventyret om ringen), The Two Towers (2002, De to tårne) og The Return of the King (2003, Kongen vender tilbage).

Ved brug af special effects, især computeranimation, har Peter Jackson skabt et fantastisk eventyrunivers, og filmatiseringen er blevet en stor publikumssucces.

I 1999 udsendte den russiske biolog og forfatter Kirill Eskov (f. 1956) romanen The Last Ringbearer (oversat til engelsk i 2010), der genfortæller Ringenes Herre set fra de onde kræfters side. Oversættelsen til engelsk er sket trods store protester fra J.R.R. Tolkiens arvinger.

Se også fantasy.

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Ringenes Herre Marker den cirkel
      Send kommentar

  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik