Karl Magnus-sagnene

Karl Magnus-sagnene, Om Karl den Store og hans riddere begyndte der allerede hurtigt efter kejserens død 814 at dannes sagn og legender. Karls status af idealskikkelse i den vesteuropæiske kristenhed som kriger, politiker, martyr og helgen bevirkede, at denne litteratur voksede og udbredtes over Europa. Centralt i overleveringen står de franske Chansons de Geste om Karl og heltene omkring ham. I nordisk middelalderlitteratur er nogle af beretningerne samlet under titlen Karlamagnús saga, i alt ti totter (prosafortællinger), som er bevaret i islandske håndskrifter. De fleste af totterne er oversat efter franske Chansons de Geste, nogle få efter latinske krøniker, og én efter en nu tabt engelsk versroman. Oversættelserne blev længe henregnet til 1200-t.s norske hoflitteratur, men ifølge nyere forskning er de fleste af dem snarere foretaget på Island. Den vestnordiske samling blev i 1400-t., muligvis gennem svensk mellemled, overført til dansk i forkortet og redigeret form. Denne Karl Magnus krønike blev, sprogligt revideret af Christiern Pedersen, trykt 1534 og senere udbredt og ofte optrykt som folkebog helt op i 1800-t.