Christer Kihlman

Christer Kihlman var en finlandssvensk forfatter, hvis samlede forfatterskab er udgivet på svensk både i Finland og Sverige og oversat til finsk.

Kihlman debuterede som lyriker i modernistisk tradition, men gik tidligt over til prosaen, hvor han fik en position som en af den finlandssvenske litteraturs "grand old men". Hans første roman, Se upp Salige!, handler om chefredaktøren ved en provinsavis, som af sin hemmelige og socialt uacceptable forelskelse i en pubertetspige inspireres til et oprør mod det lille samfunds holdninger. At udgivelsesåret er 1960, er symbolsk: Romanen blev en skandalesucces, som gennem sin skarpe kritik af dén autoritetstænkning og stilstand, som ifølge Kihlman prægede det borgerlige miljø, han selv var vokset op i, kom til at udgøre optakten til hele den finlandssvenske 1960'er-litteratur.

Kritikken af borgerligheden, og ikke mindst af de borgerlige familiemønstre, videreføres i romaner som Den blå modern (1963) og Dyre prins (1975, dansk titel: Manden som var tilfreds med sit liv, 1976). Fra 1971 profilerede Kihlman sig også som "bekendelsesforfatter": Dette år udkom hans anden store skandalesucces, Människan som skalv, en nøgen skildring af hans problemer med sin biseksualitet, sin alkoholisme og sit ægteskab. Romanens udtalte og meget tidstypiske hensigt var at vise, at det private er politisk.

Samme linje repræsenterer, om end knap så vellykket, Alla mina söner (1980) og Livsdrömmen rena (1982), som både handler om rejser i Latinamerika og udfordrende erotiske forbindelser med unge latinamerikanske mænd. På dansk er desuden udkommet romanen Gerdt Bladhs undergång (1987, dansk titel: Gerdt Bladhs undergang, 1988) om varehusdirektøren Bladhs sociale og eksistentielle deroute.