Faktaboks

Elmer Diktonius
Født
1896
Død
1961

Elmer Diktonius, 1896-1961, finlandssvensk forfatter og kritiker, portalfigur i nordisk modernisme. Som ung musiklærer fik han den kommunistiske politiker O.V. Kuusinen som elev; denne fik afgørende indflydelse på hans radikale livs- og kunstsyn.

Allerede i debutbogen Min dikt (1921) fremstår kunstneren i Friedrich Nietzsches ånd som et revolutionært overmenneske, der tjener masserne med opdragelse og tugt. Med udtalt foragt for et nydelsessygt publikum og en følgagtig æstetik udmejsler bogen den kunstneriske erkendelses barske vilkår og rige muligheder.

I aforistiske kortdigte udlader Elmer Diktonius sin livsappetit i en kraftmættet stil; som helhed er værket båret af en søgende og selvkritisk optimisme.

Senere gav han illusionsløse udtryk for sin ungdoms oplevelser af udsathed og nød i 1920'ernes europæiske storbyer i digtsamlinger som Hårda sånger (1922), Stenkol (1927) og Stark men mörk (1930). Den sidstes ballade om Röd-Eemeli og romanen Janne Kubik (1932) viser specielt Elmer Diktonius' engagement i Den Finske Borgerkrig.

Hans skarptskårne vitalisme og grænsesprængende sprog fandt med årene et roligere, men ikke mindre myndigt leje i såvel digtning som litteratur- og musikkritik og oversættelse fra finsk til svensk.

I 2011 udkom på dansk et udvalg af Elmer Diktonius' digte 1921-54 under titlen På toppen af et øjeblik ved Christian Graugaard.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig