Tristan og Isolde

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Tristan og Isolde. I 1100-t. skabtes historien om Tristan og Isoldes lidenskabelige og ulykkelige kærlighed. Her ses de med den fatale trylledrik, der ulovligt binder dem til hinanden. Miniature i et fransk Tristan-manuskript fra 1400-t.

Tristan og Isolde, heltene i en middelalderlig fortælling om tragisk kærlighed, som har beskæftiget kunstnere og deres publikum i mere end 800 år.

Den unge Tristan bliver af sin onkel, kong Mark i Cornwall, sendt til Irland for at hente kongens brud, Isolde.

Brudens mor udstyrer hende med en kærlighedsdrik, som de to unge imidlertid kommer til at drikke på sejlturen, og med ét elsker de hinanden for evigt.

Tristan afleverer Isolde til onklen, der gifter sig med hende. Det skaber en hindring for de unges kærlighed, der dog ikke bliver mindre heraf. De to bliver ved med at mødes og skilles, indtil den ene fejlagtigt tror, den anden har svigtet, og tager sin død over det.

De ældste overleverede fragmenter af denne fortælling er bl.a. to franske fra ca. 1175 (Beroul, Thomas "von Britanje") og en tysk fra ca. 1210 (Gottfried von Strassburg). Bag dem kan man ane en ældre, måske keltisk urversion, som er forsøgt rekonstrueret af flere (Joseph Bédier (1864-1938), 1902-05, René Louis, 1972).

middelaldervis rummer de ældste versioner kun få og modstridende psykologiske udlægninger. Det har stillet eftertidens digtere og filosoffer friere til at afgøre, hvad elskovsdrikken, forhindringerne og den sluttelige kærlighedsdød i grunden betyder.

Sagnet om Tristan og Isolde er blevet urbilledet på den passionerede kærlighed, der opstår tilfældigt (trylledrikken) og overvinder alle hindringer — eller eksisterer netop i kraft af hindringerne, med døden som den største.

Allerede 1226 blev fortællingen oversat til oldnordisk som den Tristrams saga, man en overgang mente var ophav til islændingesagaerne. Tristans og Isoldes historie blev et mønster for dele af trubadurlyrikken og for senere tiders "romantisk kærlighed".

Med Richard Wagners opera Tristan und Isolde, komponeret færdig til egen tekst 1859 og uropført 1865, skete en væsentlig videreførelse af sagnets levedygtighed. Operaens musik indledte bl.a. den opløsning af funktionsharmonikken, der blev gennemført i sin yderste konsekvens i 1900-t., bl.a. med udviklingen af tolvtoneteknikken.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Tristan og Isolde. I 1100-t. skabtes historien om Tristan og Isoldes lidenskabelige og ulykkelige kærlighed. Her ses de med den fatale trylledrik, der ulovligt binder dem til hinanden. Miniature i et fransk Tristan-manuskript fra 1400-t.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
27/10/2010
UV
26/10/2010
Redaktionen
02/12/2009
Ekspert
HPre
Oprindelige forfattere
PRy
02/02/2009
TBred
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki