Etienne de Jodelle, ca. 1532-1573, fransk digter, medlem af digtergruppen Plejaden. Han døde ulykkelig og miskendt. Af hans dramatik er kun bevaret en komedie, Eugène (1552), og to tragedier, Cléopâtre captive (1553) og Didon se sacrifiant (efter 1560). Tragedien om Cleopatra, et politisk-moralsk skæbnedrama, er den første franske tragedie med profant emne (fra Plutark). Jodelle ville skabe et totalteater, men tragedien om Dido blev en fiasko. Skriftet Recueil des inscriptions (1558) skal retfærdiggøre hans originale dramatiske vision. Han skrev desuden flere kærlighedsdigte.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki