Søgeteksten montesquieu er blevet fremhævet i artiklen. Klik her, hvis du ønsker at fjerne søgeteksten fra artiklen.

Charles-Louis de Secondat Montesquieu

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Charles-Louis de Secondat Montesquieu s hovedværk, Om Lovenes Ånd, vedrørende regeringsformer og magtens deling, står centralt i oplysningstiden. Her er Montesquieu portrætteret 1728 af en ukendt maler af den franske skole; maleriet findes på Versailles.

Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Charles-Louis de Secondat baron de Montesquieu, 18.1.1689-10.2.1755, banebrydende fransk forfatter til betragtninger over politik og samfundsliv.

Montesquieus levnedsløb er delt mellem embedsmandslivet i Bordeaux, hvor han i ti år var præsident for det regionale parlament, selskabslivet i Paris, hvor han igennem 1720'erne tilbragte et par måneder hvert år, og endelig rejselivet, der bl.a. bragte ham til England, hvor han opholdt sig 1729-31.

Sit litterære gennembrud fik Montesquieu med brevromanen Lettres persanes (1721, da. udvalg De persiske breve, 1956 og 1959).

Romanens intrige beretter om to persere, der under en dannelsesrejse til Frankrig i breve hjem og til hinanden beretter om, hvad de oplever i det forunderlige Paris.

Vittigt og kritisk skildres tidens sæder, samtidig med at en anden handlingstråd uddyber den afstand, som den fornemste af de to rejsende i stigende grad føler til sit hjemland og det harem, han dér har overladt i eunukkernes varetægt.

Magtesløs må han erfare, gennem breve, hvordan de undertrykte kvinder gør oprør, og hans yndlingshustru begår selvmord. Et billede på despotiets afmagt, men også på afstanden mellem teori og praksis hos den i egen forståelse meget tolerante og liberale perser.

Lettres persanes er blevet stående som forfatterskabets eneste varige skønlitterære indslag. Livsværket, der i samtiden gjorde ham europæisk berømt og har bevaret hans navn, er imidlertid De l'Esprit des lois (1748, da. Om Lovenes Natur og Aarsag, 1770-71, Om Lovenes Ånd, 1998).

Summen af 20 års refleksion er her samlet i en række kapitler, der griber ind over såvel historie og sociologi som politologi, religion og mere alment moralske emner. Fremstillingen kan med sine korte kapitler næsten antage en fragmentarisk karakter, hvor problemer belyses og søges forstået, uden at et sammenhængende, færdigt system lægges frem.

Berømt er Montesquieus påvisning af sammenhængen mellem en styreforms natur og dens grundlæggende princip. Eksempelvis er den despotiske styreforms natur, at en person bestemmer over alle andre, mens det princip, den hviler på, er frygten. Sådanne iagttagelser og formuleringer gør Montesquieu til en grundlæggende skikkelse i europæisk politisk tænkning.

De stærke indtryk, han modtog under Englandsopholdet, vandt ham for den engelske forfatning og i det hele taget for frihedstanken, der står centralt værket igennem. Hans lovprisning af England bygger ikke mindst på den indsigt, han der finder, nemlig at menneskets fundamentale frygt og usikkerhed må tilfredsstilles både materielt og politisk for at sikre fred og frihed.

Montesquieus skepsis over for enhver magtinstans førte ham til at formulere det princip om magtens (tre)deling (i en udøvende, lovgivende og dømmende magt), der blev en hovedinspiration ved udformningen af USA's forfatning, og som stadig er bærende i de fleste staters forfatning. Hyppigt citeret er også hans betragtninger over klimaets betydning for forskellene i sæder og lovgivning forskellige steder på kloden.

Selvom både Jean-Jacques Rousseau og François de Voltaire havde en del kritik tilovers for Montesquieu, står han som en tidlig repræsentant for oplysningstidens franske filosoffer. I Danmark var Ludvig Holberg en ivrig læser af og debattør med Montesquieu og udgav endog sine egne kommentarer til De l'Esprit des lois i København (1753).

Montesquieu tilhører første halvdel af 1700-t.: Som tænker var han samfundsbevarende snarere end revolutionær. Med hans blivende betydning ligger dels i hans virke som frihedens og tolerancens talsmand, dels i at han baner vejen for en egentlig videnskabeligt funderet sociologi og politologi.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Charles-Louis de Secondat Montesquieu s hovedværk, Om Lovenes Ånd, vedrørende regeringsformer og magtens deling, står centralt i oplysningstiden. Her er Montesquieu portrætteret 1728 af en ukendt maler af den franske skole; maleriet findes på Versailles.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
15/07/2013
MHansen
07/06/2013
Redaktionen
19/10/2012
Oprindelig forfatter
JPed
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki