François d'Aubignac, 1604-1676, abbé, fransk prædikant og skønånd. D'Aubignac er en vigtig skikkelse i fransk teaterhistorie; han havde en vision om et moderne teater, og i Pratique du théâtre (1657) giver han råd om, hvordan tidens helte- og hyrderomaner bør bearbejdes for at blive lødigt teater: Handlingen skal lægges i faste rammer, og fremførelsen må ikke støde tilskuernes sans for det passende. D'Aubignac giver således en tidlig definition af de klassiske normer og peger frem mod Racines tragedier.