François de Salignac de La Mothe Fénelon

François de Salignac de La Mothe Fénelon, 1651-1715, fransk prælat og kulturpersonlighed. Højadelig og inderligt troende gjorde han karriere som ærkebiskop af Cambrai (1695) og som lærer for tronfølgerens ældste søn, til hvem han samtidig skrev bl.a. eventyrromanen Les Aventures de Télémaque (1699, da. Stats-Roman, 1727-28, Telemak, 1835), en slags moderne kongespejl. I 24 sange efter homerisk model skildres Odysseus' søn, Telemachos' rejser, inden han ledsaget af sin vise lærer Mentor når hjem til kommende kongeværdighed i Ithaka. Romanen er til tider spændende fortalt, i et ædelt, melodisk sprog, der peger frem mod Rousseaus lyriske prosa. Kunstnerisk blev den en europæisk succes, men for Fénelon personligt en katastrofe; man mente nemlig, at der bag de orientalske fyrster gemte sig et satirisk portræt af selveste Ludvig 14. Sikkert er det, at Fénelon tog afstand fra enevoldsstyre, fordømte erobringskrige og betonede fyrstens moralske forpligtelser over for sit folk. Fénelon faldt i unåde og forvistes til sit stift Cambrai, da hans forbindelse med Mme Guyons religiøse mysticisme blev fordømt af paven i 1699. Fénelon blev medlem af Académie française 1693.

I sit pædagogiske forfatterskab gik Fénelon ind for en opdragelse præget af mildhed og interesse. Den skulle begynde tidligt, ikke som formaliseret undervisning og træning, men indirekte gennem fortællinger, besvarelse af spørgsmål og stimulering af barnets nysgerrighed. I Éducation des filles (1687, da. Om Pigebørns opdragelse, 1776) beskrev han, hvordan piger skulle opdrages til styrere af hjem og husholdning og opdragere af næste generation. I fyrsteopdragelsen vakte han opsigt, bl.a. ved at betone fyrstens pligt til at etablere en almindelig, offentlig opdragelse for de større børn.