Mathurin Régnier, 1573-1613, fransk digter, hofpoet hos Henrik 4. Ud over lejlighedsdigte kendes af ham 19 satirer, inspireret af Horats og Juvenal. Det er sædesatirer, der har lighed med Molières komedier, og filosofiske satirer, der kan minde om Montaigne. Mest berømt er Satyre à Rapin, der er et angreb på digteren Malherbe og hans æstetik. Régniers satirer fik stor succes i samtiden. De blev genudgivet af Viollet-le-Duc i 1822.