Alfred de Vigny

Alfred de Vigny, 1797-1863, fransk forfatter, en af de betydeligste fra den romantiske periode. Han udgav med succes i 1826 digtsamlingen Poèmes antiques et modernes, hvis temaer — den udvalgte (Moses) over for den fjerne og ubønhørlige Gud, eller den ensomme helt (Roland) — genfindes i den historiske roman Cinq-Mars fra samme år (da. 1848) om adelens kamp mod den franske kongemagt i 1600-t. Både i sin egenskab af adelsmand, officer og digter så Vigny sig som en ensom forkæmper for høje idéer. Sin idealisme udtrykte han digterisk i romanen Stello (1832) og det populære teaterstykke Chatterton (1835), begge om forliste, geniale forfattere, og i fortællingerne i Servitude et grandeur militaires (1835, da. Trældom og Storhed i Soldaterlivet, 1945).

Vigny tog herefter konsekvensen af disse symboliseringer af ensomheden og isolerede sig delvis, mens han mellem 1838 og sin død skrev på sit hovedværk, digtsamlingen Les Destinées (posth. 1864, Skæbnegudinderne). De store, tankemættede digte heri udtrykker også på det følelsesmæssige plan en utvetydig stoicisme som i "La Mort du loup" (Ulvens død) eller en ophøjet bekendelse til digterjegets profetiske mission for menneskene som i "La Maison du berger" (Hyrdens hus). På dansk findes også En digters dagbog (1950).