Charles Nodier

Med baggrund i sin barndom og ungdom, hvor han oplevede revolutionen på nærmeste hold og siden gik i opposition til Napoleon, skrev Nodier sig ind på den oppositionelle scene med romanen Stella ou les Proscrits (1802, dansk Stella eller De Bandlyste), inspireret af den tyske Sturm und Drang-bevægelse, senere med portrætter og erindringer fra Revolutionen (1831). Men det var som en flittig litteraturkritiker og ivrig forsvarer af romantikken, at han slog sit navn fast. Hertil kom den skrækromantiske roman Jean Sbogar (1818) samt fortællingerne Smarra (1821) og Trilby (1822), hvor menneskets drømmeverden står i forgrunden.

Romantikken i Frankrig blev til som bevægelse i hans salon på Bibliothèque de l'Arsenal i Paris, hvor han var bibliotekar fra 1824. Det inspirerede ham til Le Bibliomane (1831, dansk Den Boggale, 1921 og 1946).

For eftertiden står Nodier som repræsentant for den fantastiske fortælling med højdepunkter som La Fée aux miettes (1832, 'Krummefeen') og Inès de las Sierras (1837). I tilknytning hertil skrev han essays om menneskets drømme- og fantasiverden: Du fantastique en littérature (1830) og De quelques phénomènes du sommeil (1831, 'Fænomener i forbindelse med søvnen').

• Frankrigs litteratur
• romantik
• fantastisk fortælling

• Lund, Hans Peter (1994). Artiklerne om Charles Nodiers værker. Dictionnaire des œuvres littéraires de langue française. Paris: Bordas.
• Moreau, Pierre (1989-). Nodier, Charles (1780-1844). Encyclopædia Universalis, også https://www.universalis.fr/encyclopedie/charles-nodier/