François René de Chateaubriand

Ved sin tilbagevenden til Frankrig i år 1800 havde han allerede vist sin optagethed af historiske omvæltninger med Essai sur les révolutions (1797). Han afbrød en kort karriere som sekretær ved det franske gesandtskab i Vatikanet i protest mod henrettelsen af hertugen af Enghien.

Chateaubriands modstand mod Napoleon kom siden voldsomt til udtryk i De Buonaparte et des Bourbons (1814), et forsvarsskrift for kongedømmet. Han blev medlem af Chambre des pairs, overhuset, i 1815, men lagde sig ud med Ludvig 18. pga. sin tilrettevisning af kongen i La Monarchie selon la Charte (1816), dvs. kongedømmet ifølge Konstitutionen.

De følgende år optrådte han ivrigt som kommentator og forsvarer af den frie presse med politiske debatartikler i Le Conservateur (1818-1820) og Le Journal des Débats.

Hans særlige interesse for Frankrigs position internationalt gjorde ham til ambassadør i Berlin, London og Rom og til udenrigsminister 1822-1824.

Selvom han stædigt støttede Bourbonerne, også efter Karl 10.s fald i 1830, endte han, til dels inspireret af Alexis de Tocqueville, med at tænke i mere demokratiske baner og anså ikke en republik i Frankrig for umulig.

Omsvinget fra at være revolutionshistoriker til politiker med kongedømmet som fokuspunkt førte Chateaubriand ind på Frankrigs historie. Han udgav i 1826 en omfattende Analyse raisonnée de l'histoire de France, som fulgtes af Études historiques (1831) og flettede talrige betragtninger over emnet ind i sine mange politiske taler.

Da han havde tilbragt syv år i eksil i England, interesserede Englands historie ham i særlig grad, og han inddrog den som kontekst i sit store Essai sur la littérature anglaise et considérations sur le génie des hommes, des temps et des révolutions (1836, Essay over den engelske litteratur og betragtninger over dens mænds ånd, tider og revolutioner). Essayet er nærmest en afhandling, og han udgav den som indledning til sin prosaoversættelse af John Miltons Paradise Lost, en af de allerførste tekstnære litterære oversættelser til fransk.

Chateaubriand havde tidligt leveret et stærkt forsvar for katolicismen i Génie du christianisme (1802, Kristendommens ånd), hvad der ikke alene sikrede ham en plads på den politiske scene efter Napoleon 1.s fald, men også samlede interessen om ham som en fascinerende stilist med sans for romantiske emner.

Hans tekster kan have et højtideligt præg, ofte selvhøjtideligt, men det er netop, fordi de taler individets sag, ja er individets sag, som det fremgår af romanerne Atala (1801, dansk 1888) og René (1802, dansk 1968). Begge tekster er udsprunget af hans egne oplevelser i Amerika og som emigrant. Specielt René blev af stor betydning for samtidens litteratur pga. sin fremstilling af den ensomme romantiske helt.

Chateaubriands dyrkelse af rejsebeskrivelsen, som han selv fremhæver det selvbiografiske i, svarer til en gennemgående tendens i forfatterskabet. Dette kulminerer i hovedværket Mémoires d'outre-tombe (posthumt 1848-50, dansk Erindringer fra den anden Side Graven, 1943 og 1990). Værket er bygget op om forfatterens livshistorie. Her indgår billeder af den unge drømmer i Bretagne, rejserne til Amerika og Mellemøsten, de politiske konfrontationer, den forkætrede og beundrede Napoleons historie, bekendtskabet med Juliette Récamier og de politiske kampe under Restaurationen 1814-1830. Det hele afsluttes med et portrætgalleri af betydningsfulde samtidige og en vision af Europas fremtid.

Chateaubriand brugte materiale fra sine bøger, politiske debatter og breve. Men han føjer alt sammen til en beretning om en idealist i historiens tumulter, der også var et lidenskabeligt drømmende menneske — en romantisk dobbelthed, der her fremstår som et gravmæle, da romantikken var ved at klinge ud.

• Frankrigs litteratur
• romantik

• Clément, Jean-Paul (2003). Chateaubriand. "Des illusions contre des souvenirs". Paris: Gallimard.
• Fumaroli, Marc (2019). Le poète et l'empereur & autres textes sur Chateaubriand. Paris: Les Belles Lettres.
• Lund, Hans Peter (1986). François-René de Chateaubriand. Mémoires d'outre-tombe. Paris: Presses Universitaires de France.