Faktaboks

Pierre-Jean de Béranger
Født
19. august 1780, Paris
Død
16. juli 1857, Paris
Béranger: Le vieux drapeau, Den gamle fane
Béranger vidste, hvad der rørte sig i folkedybet af erindringer om Napoleon og hans militære bedrifter. Sangen er fra 1820 og handler om at ryste støvet af trikoloren.

Den franske digter Pierre-Jean de Béranger var den første rigtige sangskriver. Han blev med et slag berømt ved den satiriske vise "Le Roi d'Yvetot" (1813, Kongen af Yvetot), der hånede Napoleon. Senere blev han liberal og antiroyalistisk og endnu mere populær. Fem samlinger med viser til kendte melodier blev det til, fra Chansons morales et autres (1815, Moralske og andre viser) til Chansons nouvelles et dernières (1833, Nye og sidste viser). I samtiden var denne folkelige digter elsket og beundret af høj og lav for sin enkle digtning om politiske emner og jævne, let genkendelige typer og situationer.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Touchard, J. (1968). La Gloire de Béranger, 1-2. Paris: Armand Colin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig