Digtsamlingen En årstid i helvede af Arthur Rimbaud og værket Les poètes maudits (De forbandede digtere) af Paul Verlaine om bl.a. Rimbaud.
Digtsamlingen En årstid i helvede af Arthur Rimbaud og værket Les poètes maudits (De forbandede digtere) af Paul Verlaine om bl.a. Rimbaud. Af /AFP/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

Arthur Rimbaud

Faktaboks

Arthur Rimbaud
Født
20. oktober 1854, Charleville
Død
10. november 1891, Marseille
Arthur Rimbaud
Portræt af Arthur Rimbaud uden år af Coussins.
Arthur Rimbaud
Af /Granger/Shutterstock/Ritzau Scanpix.
Licens: Begrænset anvendelse

Arthur Rimbaud var en af de mest banebrydende franske digtere i sidste halvdel af 1800-tallet. Hans få hektisk produktive år 1870-1874 markerer litteraturhistorisk et brud med de sidste udløbere af den romantiske lyrik. Med en genial sans for at skabe billedmættede, ofte heterogene forestillingsverdener i et formsprog, der først var inspireret af Charles Baudelaire, blev Arthur Rimbaud med sine prosadigte en referencefigur for mange modernistiske digtere i 1900-tallet og en kultskikkelse for oprør mod borgerligheden.

Han kom fra et lukket, småborgerligt miljø i den lille nordfranske by Charleville. Her skrev han i 1870, under indflydelse af parnassisterne sine første digte, bl.a. Ophélie og Le Dormeur du val (dansk: Den sovende i dalen).

Rimbauds nybrud i digtningen og opbrud i livet

Efter nogle korte ophold i Paris 1870-1871 midt i en dramatisk historisk tid med nederlaget til tyskerne og Pariserkommunen skiftede Rimbaud signaler. Man kan i hans "seer-breve" læse om hans stræben mod noget nyt og "ukendt", der skulle finde digterisk udtryk i visioner efter en "forstyrrelse af alle sanserne".

"Jeg er en anden", siger han et sted for at udtrykke sin afstandtagen fra det jeg, der var bundet til traditionerne. Hans store digt Le Bateau ivre (på dansk: Det berusede skib, udgivet i 1883) giver et nærmest mytisk billede af digterens nye jeg i en forrygende fantasiverden. Digtet lever fuldt op til hans poetik om nye billedverdener.

Forholdet til Paul Verlaine

Fra efteråret 1872 til foråret 1873 opholdt Arthur Rimbaud sig i Bruxelles og London, hvor han levede sammen med Paul Verlaine, hvis stil han forbigående lod sig påvirke af. Men samværet fik en brat ende, da Verlaine under et skænderi sårede ham med et pistolskud.

Værket En tid i helvede

Rimbaud leverede et voldsomt selvopgør i prosaværket Une saison en enfer (trykt på hans egen foranledning i 1873 og dateret af ham selv til "april-august, 1873; på dansk: En tid i helvede, 1949, 1972, 1998). Teksterne heri udspringer delvis af disse forhold, men er i øvrigt en status over hans egen digtning. Han citerer og forklarer således nogle højdepunkter udsprunget af "seer"-poetikken og sine nye tanker om "ordets alkymi" i digtsproget.

Den meget sammensatte tekst udtrykker digterens "forbandelse": Træthed og desillusion over tilværelsen og den nye digtnings umenneskelige krav. Med brud på alle fronter nærmede Rimbaud sig det opbrud i livet, han skulle realisere få år senere.

Illuminationer

Sandsynligvis både før og efter Une saison en enfer, altså 1872-1874, arbejdede Rimbaud på en lang række prosadigte, udgivet uden hans vidende (og i Verlaines redaktion) i tidsskriftet La Vogue i 1886 under titlen Illuminations (dansk: Illuminationer, 1949, 1970, 2007), sammen med Une Saison en enfer. Det er tvivlsomt, om titlen skyldes Rimbaud selv, men ordets to betydninger, farvede illustrationer eller lysfester, passer godt til indholdet.

Digtene er en radikal udvikling af Rimbauds poetik med visioner af fantastiske universer – eksempelvis i de to indlagte digte i frie vers Marine og Mouvement – og landskaber og bybilleder, som henter deres elementer fra nær og fjern, samtidig med at forskellige tidsafsnit i jegets liv bringes sammen i mærkelige tætføringer. Man har i disse digte set en åbning af vejen til surrealismen: André Breton læste Rimbaud-tekster i allerede i 1914, og de var medbestemmende for hans udvikling.

Arthur Rimbauds rejser og død

Da Arthur Rimbaud i 1875 var holdt op med at skrive, påbegyndte han sine rejser. De førte ham på besynderlig vis ud i det "ukendte", som han havde drømt om i digtningen, omend i en anden forstand. I 1880 nåede han til Aden, siden til Harar i det daværende Abyssinien, hvor han ernærede sig som handelsmand. Han vendte i 1891 syg tilbage til Frankrig og døde på et hospital i Marseille, 37 år gammel.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Dictionnaire Rimbaud (2021). Paris: Classiques Garnir.
  • Lawler, James (1992). Rimbaud's Theatre of the Self. Cambridge-London: Harvard University Press.
  • Macklin, Gerald M. (1995). Manifestations of the self in Rimbaud's Illuminations. Orbis litterarum, 50, 3, s. 142-163.
  • Murat, Murat (2002). L'Art de Rimbaud. Paris: Corti.
  • Rimbaud, Arthur (1999). Le lieu et la formule. Textes choisis et présentés par Alain Borer. Paris: Mercure de France.
  • Tassing, Einar (1978). Moderne fransk poesi. København: Vinten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Fransk litteratur fra 1850 til 1900

Hans Peter Lund
docent emeritus, dr.phil., Københavns Universitet