Den franske forfatter Pierre Jean Jouve havde en omfattende produktion af digte og romaner. Indtil 1925 var han påvirket af symbolismen (Présences, 1912, Parler, 1913) og optaget af Jules Romains unanimisme og Romain Rollands pacifisme. Han konverterede til katolicismen i 1924 og blev samtidig inspireret af psykoanalysen (Les Mystérieuses Noces, 1925).
Pierre Jean Jouve bearbejder herefter i sine værker en modsigelsesfyldt, baudelairesk spænding mellem en stærk seksualitet, udtrykt i voldsomme billeder, der udforskes med bevidst brug af psykoanalysen, og en angstfyldt, destruktiv drift, der munder ud i en religiøs dragning af mystisk, gnostisk art. Nævnes kan digtene i Noces (1928) og Gloire (1942) og romanen La Scène capitale (1935). Han publicerede desuden essays om Charles Baudelaire og andre forfattere fra 1800-tallet, samt om Wolfgang Amadeus Mozart (Don Juan de Mozart, 1942) og Alban Berg (Wozzeck ou le Nouvel Opéra, 1953).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.