Faktaboks

Aimé Césaire
Født
26. juni 1913, Martinique
Død
17. april 2008, Fort-de-France, Martinique
Aimé Césaire
Aimé Césaire fotograferet i 2007.
Aimé Césaire
Af /Ritzau Scanpix.

Aimé Césaire var en fransksproget digter og politiker fra Martinique. Hans forfatterskab, hvor afrikanske og caribiske motiver integreres i den franske litterære tradition, kendetegnes ved stor billedrigdom og besættende rytmer. Nogle af hans surrealistiske digter findes på dansk i antologien Aktuel surrealisme (1966).

Aimé Césaire og négritude-bevægelsen

Sammen med andre sorte studerende grundlagde Aimé Césaire i 1930'ernes Paris négritude-bevægelsen, der var en markering af de sortes egne kulturelle værdier. Han har selv i 1987 defineret "négritude" som "en sum af levede erfaringer, som er endt med at bestemme og karakterisere en blandt flere former for menneskeskæbner, som historien har skabt".

Hans selvbiografiske prosadigt Cahier d'un retour au pays natal (1947) betød meget for den afrikanske selvforståelse. Engagementet i afkoloniseringen udtrykkes især i hans skuespil, bl.a. La Tragédie du roi Christophe (1963) om Haitis første sorte konge og Une Saison au Congo (1967) om politikeren Patrice Lumumba (dansk En tid i Congo, opført i DR 1970).

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Bille Jørgensen, Steen og Baggesgaard, Mads Anders (2015). Verden på fransk. Aarhus Universitetsforlag.
  • Césaire, Aimé (1946). Les armes miraculeuses. Gallimard.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig