Kulturkanon er en kanon over kunstværker, der ifølge Kulturministeriets kanonudvalg kan betragtes som uomgængelige, når man skal karakterisere og fremhæve markante eksempler på dansk kulturarv.
Kulturkanon
Typer af værker i Kulturkanon
Kulturkanon består af i alt 108 værker fordelt på otte kategorier: arkitektur, billedkunst, design og kunsthåndværk, film, litteratur, musik (henholdsvis partiturmusik og populærmusik), scenekunst samt børnekultur. Den sidste kategori kom til under arbejdet med at vælge værker til de øvrige.
Inden for hver kategori er der udvalgt 12 værker, musik dog med 12 værker inden for såvel partitur- som populærmusik.
Udarbejdelse af Kulturkanon
Daværende kulturminister Brian Mikkelsen fremlagde i 2004 sit projekt med udarbejdelsen af en kulturkanon, og året efter nedsatte Kulturministeriet syv udvalg, der skulle varetage udvælgelse af værker, der efter medlemmernes mening i særlig høj grad giver kunstnerisk oplevelse her og nu, men også gjorde det for tidligere generationer og vil gøre det for kommende generationer. Formand for de samlede udvalg blev professor Jørn Lund.
I 2006 fremlagde udvalgene deres værkliste. Bogen Kulturkanon (2006) gennemgår samtlige værker, blandt andet med udvalgets begrundelse for udvælgelsen. I forlængelse af lanceringen af Kulturkanon og til dels som en diskussion og kritik af de valgte eksempler på dansk kultur opstod flere mere eller mindre officielle kanoner, fx Børnekanon (der er blevet en del af den samlede Kulturkanon), Demokratikanon, Industrikanon, Naturkanon, Naturvidenskabernes kanon og Sportskanon (Eliteidrættens kanon).
Arkitektur
- Hover Kirke (arkitekt: ukendt)
- Glorup Herregård (arkitekt: Nicolas-Henri Jardin)
- Frederiksstaden, København (arkitekt: Niels Eigtved)
- Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke; arkitekt: C.F. Hansen)
- Dyrehaven, Jægersborg (arkitekt: Rudolph Rothe)
- Lægeforeningens boliger (Brumleby; arkitekter: Gottlieb Bindesbøll og Vilhelm Klein)
- Mariebjerg Kirkegård (arkitekt: G.N. Brandt)
- Aarhus Universitet (arkitekter: Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann; landskabsarkitekt: C.Th. Sørensen)
- Århus Rådhus (arkitekter: Arne Jacobsen og Erik Møller)
- Fingerplanen (arkitekt: Peter Bredsdorff)
- Sydney Opera House (arkitekt: Jørn Utzon)
- Østbroen (del af Storebæltsforbindelsen; arkitekt: Dissing+Weitling)
Billedkunst
- Solvognen
- Opstandelsen (kalkmaleri af Unionsmesteren)
- Bordesholmalteret (alter af Hans Brüggemann)
- Frederik 5.s rytterstatue (af Jacques-François-Joseph Saly)
- Jason med det gyldne skind (statue af Bertel Thorvaldsen)
- Udsigt gennem tre af de nordvestlige buer i Colosseums tredje stokværk (maleri af C.W. Eckersberg)
- Efterårsmorgen ved Sortedamssøen (maleri af Christen Købke)
- Støvkornenes dans i solstrålerne (maleri af Vilhelm Hammershøi)
- Sommerdag ved Roskilde Fjord (maleri af L.A. Ring)
- Det Store Relief (relief af J.F. Willumsen)
- Stående kvinde (statue i træ af Astrid Noack)
- Stalingrad (maleri af Asger Jorn)
Design og kunsthåndværk
- Vikingeskib, Skuldelev 2
- Flora Danica
- Thorvald Bindesbølls livsværk
- Knud V. Engelhardts livsværk
- Marie Gudme Leths livsværk
- PH's skærmsystem
- Testel (keramikstel af Gertrud Vasegaard)
- Gedser Forsøgsmølle
- Panton-stolen (stabelstol af Verner Panton)
- Stol af opskummet polymer (møbeleksperiment af Gunnar Aagaard Andersen)
- Kevihjulet
- Fiberline facadesystem
Film
- Du skal ære din hustru (instruktør: Carl Th. Dreyer)
- Vredens dag (instruktør: Carl Th. Dreyer)
- Ditte Menneskebarn (instruktør: Bjarne Henning-Jensen, instruktørassistent: Astrid Henning-Jensen)
- Soldaten og Jenny (instruktør: Johan Jacobsen)
- Sult (instruktør: Henning Carlsen)
- Bennys badekar (instruktør Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller)
- Matador (instruktør: Erik Balling)
- Kundskabens træ (instruktør: Nils Malmros)
- Babettes gæstebud (instruktør: Gabriel Axel)
- Pelle Erobreren (instruktør: Bille August)
- Festen (instruktør: Thomas Vinterberg)
- Idioterne (instruktør: Lars von Trier)
Litteratur
- Jammers Minde (forfatter: Leonora Christina)
- Præsten i Vejlby (forfatter: Steen Steensen Blicher)
- Den lille Havfrue (forfatter: H.C. Andersen)
- Enten — Eller (forfatter: Søren Kierkegaard)
- Fru Marie Grubbe (forfatter: J.P. Jacobsen)
- Ved Vejen (forfatter: Herman Bang)
- Lykke-Per (forfatter: Henrik Pontoppidan)
- Kongens Fald (forfatter: Johannes V. Jensen)
- Vinter-Eventyr (forfatter: Karen Blixen)
- Og andre historier (forfatter: Klaus Rifbjerg)
- Sommerfugledalen (forfatter: Inger Christensen)
- Lyrikantologi (samling af 24 digte fra folkeviser til moderne digte)
Musik
Partiturmusik
- Holger Danske (opera af F.L.Æ. Kunzen)
- Otte morgensange og Syv aftensange (sange af C.E.F. Weyse til digte af B.S. Ingemann)
- Telegraph-Galop, Champagne-Galop, Kjöbenhavns Jernbane-Damp-Galop (tre galopper af H.C. Lumbye)
- Elverskud (ballade af Niels W. Gade)
- Vølvens Spaadom (korværk af J.P.E. Hartmann)
- Drot og Marsk (opera af Peter Heise)
- Maskarade (opera af Carl Nielsen)
- Symfoni nr. 4, "det Uudslukkelige" (symfoni af Carl Nielsen)
- Antikrist (opera af Rued Langgaard)
- Symfoni nr. 3 i to satser (symfoni af Per Nørgård)
- Symfoni, Antifoni (symfoni af Pelle Gudmundsen-Holmgreen)
- 12 højskolesange
Populærmusik
- 12 udvalgte sange af Kai Normann Andersen
- Dansk guldalderjazz, Vol.1-4
- The Savage Rose (album af Savage Rose)
- Værsgo (album af Kim Larsen)
- Svantes viser (af Benny Andersen og Povl Dissing)
- Live sådan (album af Gasolin')
- Supertanker (album af Kliché)
- Tidens tern (album af C.V. Jørgensen)
- Stjerne til støv (album af Sebastian)
- Aura (suite af Palle Mikkelborg)
- Nærmest lykkelig (album af TV-2)
- 12 evergreens
Scenekunst
- Jeppe på bjerget 1722. Ludvig Holberg. Skuespil
- Aladdin, eller den forunderlige lampe 1805. Adam Oehlenschläger. Skuespil
- Sylfiden 1836. August Bournonville. Ballet
- Indenfor murene 1912. Henri Nathansen. Skuespil
- Ordet 1932. Kaj Munk. Skuespil
- Anna Sophie Hedvig 1939. Kjeld Abell. Skuespil
- Fire revynumre: ‘Man binder os på hånd og mund’ 1940, ‘Skolekammerater’ 1956, ‘Brev til Bulganin’ 1957, ‘Fingernummeret’ 1947
- Etudes 1948. Koreografi: Harald Lander. Ballet
- Enetime 1963. Koreografi: Flemming Flindt. Ballet
- Julemandshæren, 1974. Teatergruppen Solvognen. Performance
- Sort Sol Live, 1986-1987. Sort sol. Live optræden
- Majonæse 1988. Jess Ørnsbo. Skuespil
Børnekultur
- Byggelegepladsen
- De små synger (sangbog fra 1948, redigeret af Gunnar Nyborg Jensen)
- Palle alene i verden (illustreret bog af Jens Sigsgaard og Arne Ungermann)
- Anders And og den gyldne hjelm (tegneserie af Carl Barks)
- Høj stol (børnestol fra 1955 af Nanna Ditzel)
- Legoklodsen (udviklet af bl.a. Godtfred Kirk Christiansen)
- Silas og den sorte hoppe (roman af Cecil Bødker)
- Halfdans ABC (illustreret bog af Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsen)
- Kaj og Andrea (tv-udsendelser med musik af bl.a. Povl Kjøller)
- Go’ sønda’ morn’ (plade med sange af Anne Linnet)
- Gummi Tarzan (film af Søren Kragh-Jacobsen efter Ole Lund Kirkegaards bog Gummi-Tarzan)
- Nøddeknækkeren (Steen Koerners opsætning af balletten på Aveny-T i 2003)
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.