Radioroman, enhver roman, som oplæses i radio; i mere snæver forstand en roman skrevet på bestilling til første offentliggørelse gennem radioen. Julius Bomholt var hovedinitiativtager til denne fornyelse af den folkelige danske fortælling, som oprindelig skulle have dansk emne, en vis spænding og være tilgængelig for et flertal af lytterne.

Den skulle fortælles i 10-12 halvtimesafsnit, som hver for sig kunne høres med udbytte. De fleste af disse krav faldt bort efterhånden; bl.a. forøgede båndteknikken lytterens chance for at få det hele med via hurtige genudsendelser.

Statsradiofoniens første bestilling gik i 1940 til Johannes Buchholtz, som imidlertid døde, så den første radioroman blev Mogens Klitgaards Elly Petersen, læst af Elith Pio 1940-41, udgivet som bog 1941 og filmatiseret 1944.

Af senere radioromaner kan nævnes H.C. Branners Historien om Børge (1942), Martin A. Hansens Løgneren (1950), Klaus Rifbjergs Anna (jeg) Anna (1969), Peter Seebergs Hyrder (1970) og de mere eksperimenterende: Ole Sarvigs Limbo (1963) og den interaktive Rifbjergs lytterroman (1972).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig