Bekendelseslitteratur er en litterær strømning, der har udgangspunkt i bekendelsesgenren. Den fik stor udbredelse og betydning i 1970'ernes danske litteratur og opstod i kølvandet på den nye kvindebevægelses basisgrupper.
Her udvekslede kvinder erfaringer om deres personlige liv for at synliggøre kvindeundertrykkelsen. Bekendelseslitteraturen skulle autentisk skildre kønskamp og frigørelse ud fra forfatterens egne erfaringer, som fx i Bente Clods roman Brud (1977).
Også mænds kønsroller blev genstand for bekendelse, fx i Kristen Bjørnkjærs digte Kærestesorg (1976) og i Christian Kampmanns romaner fra 1970'erne om bl.a. at springe ud som homoseksuel.
Ofte beskriver bekendelseslitteraturen alternative livsformer, men kønsrollerne ses undertiden som uovervindelig tvang, fx i Herdis Møllehaves (1936-2001) meget læste og omdiskuterede roman Le (1977).
Bekendelseslitteraturen formede sig også som etablerede forfatteres afslørende beskrivelser af kriser i privatliv og kunst, fx Henrik Stangerups Fjenden i forkøbet (1978).
En særlig form fik bekendelseslitteraturen hos Suzanne Brøgger, der tilstræbte et raffineret spil mellem fiktion og virkelighed i den erotiske bekendelse Creme Fraiche (1978), efterfulgt af Ja (1984) og Transparence (1993).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.