dialektdigtning

Dialektdigtning, tekster skrevet i talesprog, snart opfattet som komisk og snart som udtryk for ægthed. I nyere rigssprogslitteratur forekom dialekt først og fremmest i replikker, hvor fx en person i et skuespil karakteriseres ved sit "bondske" sprog.

I romantikken fremkom en skreven dialektdigtning som en (lokal)befolknings kulturelle selvhævdelse; den har betydelig litterær værdi i fx Robert Burns' Poems Chiefly in the Scottish Dialect (1786), Johann Peter Hebels Alemannische Gedichte (1803) og Giuseppe Gioacchino Bellis Sonetti på romersk dialekt ca. 1840; lidt senere virkede to store plattyske digtere, lyrikeren Klaus Groth og romanforfatteren Fritz Reuter (Ut mine Stromtid, 1863-64, da. Landmandsliv, 1869).

Inden for dansk digtning på dialekt indtager Steen Steensen Blichers jyske E Bindstouw (1842) en særlig plads. Også nogle af Jeppe Aakjærs jyske digte er i særklasse; meget læst blev hans fortællinger i Af gammel Jehannes hans Bivelskistaarri. En bette Bog om stur Folk (1911).

Adskillige forfattere brugte i slutningen af 1800-tallet og i 1900-tallets første halvdel deres dialekt i større eller mindre omfang — på jysk foruden de nævnte Jakob Knudsen og Anton Berntsen. På sønderjysk digtede kromanden Karsten Thomsen (1837-89) i Frøslev varmt om det hjemlige.

Mere satire (også mod det tyske styre 1864-1920) var der i sprogforskeren Nikolaj Andersens (1862-1919) versfortællinger på Felsted-mål. Martin N. Hansen (1893-1976) digtede yndefuldt og sangbart på alsisk og oversatte i øvrigt Robert Burns' skotske dialekt til alsisk, sådan som Jeppe Aakjær havde oversat ham til det jyske, bl.a. i den klassiske gensynssang "Skuld gammel Venskab rejn forgo".

Morten Korch debuterede i 1898 med humoristiske hverdagsfortællinger på fynsk, og Mads Hansen digtede sangen om "Ajle di små blomster dæ' dov æ' te i år". Fra Bornholm kan fremhæves den beskedne Otto J. Lund, der både skrev digte og fortællinger på bornholmsk, og folkemindesamleren J.P. Kuhre, der udgav en lille håndfuld erindringsdigte, Bællaminje fra Magleskau (1936).

Ikke så lidt dialektdigtning er blevet til i samklang med den interesse for hjemstavnen og dens sprog, som blev intensiveret, da flere og flere flyttede fra landet og provinsen til de store byer (se hjemstavnsbevægelse). Efter mundtlig overlevering er der optegnet folkedigtning på dialekt; Evald Tang Kristensen udgav en del af det. Undertiden kan man fornemme, at en bog på rigsdansk af forfatteren er tænkt på dialekt; det gælder fx den fynske maler Johannes Larsens erindringsbog Jeg kan huske (1950).

Af digtning på københavnsk kan fremhæves Fritz Jürgensens replikker, Karl Larsens beretninger i bl.a. Udenfor Rangklasserne (1896) og nogle af Storm P.'s monologer. Også i dag bruger forfattere og entertainere dialekt på deres måde, fx sangeren Niels Hausgaard på vendelbomål og digteren Per Højholt med de jyske Gittes monologer (1981 og 1985).