fantastisk fortælling

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Fantastisk fortælling. Illustration på et titelblad i E.T.A. Hoffmanns Ausgewählte Schriften (1839). Under tegningen annonceres: udartet fantasi, gruopvækkende billeder fra den gærende hjerne, vanviddets skrækkelige afkom.

fantastisk fortælling, kortere eller romanlang fortælling, hvori overnaturlige fænomener med foruroligende realisme rokker ved hverdagsvirkeligheden.

Den er således forskellig fra trylleeventyret, hvor det overnaturlige er forud accepteret. I 1700-t. henførtes det fantastiske dels til Orienten i efterligninger af Tusind og én nat, dels til middelalderens gotiske litteratur.

I 1800-t. var den fantastiske fortælling ofte en protest mod bornert forstandsdyrkelse, således hos E.T.A. Hoffmann og hans litterære efterkommere B.S. Ingemann, H.C. Andersen, Edgar Allan Poe og Nikolaj Gogol; et senere mønstereksempel er Henry James' The Turn of the Screw (1898).

I 1900-t. har den fantastiske fortælling spillet en stor rolle med bl.a. Franz Kafka, Jorge Luis Borges og Dino Buzzati og været genstand for teoretiseren, bl.a. af Tzvetan Todorov.

I den realistisk dominerede danske prosalitteratur har den fantastiske fortælling været en outsider som i Karen Blixens Syv fantastiske Fortællinger (1935, opr. Seven Gothic Tales), senere aktualiseret af Villy Sørensen med Sære historier (1953) og Ufarlige historier (1955). Et eksempel i stort format er Poul Vads Kattens anatomi (1978).

Inden for børnelitteratur har den fantastiske fortælling en stærk position. Se også fantasy.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Fantastisk fortælling. Illustration på et titelblad i E.T.A. Hoffmanns Ausgewählte Schriften (1839). Under tegningen annonceres: udartet fantasi, gruopvækkende billeder fra den gærende hjerne, vanviddets skrækkelige afkom.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
28/10/2010
Oprindelig forfatter
LPRoem
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki