- Forsiden
- Kunst og kultur
- Litteratur
- Genrebegreber
- fantasy (Du er her)
fantasy
- Verificeret
- Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Indholdsfortegnelse
Arthurdigtning. Åbenbaringen af den hellige gral for ridderne af det runde bord, malet som miniature i et fransk håndskrift fra 1400-t. Begivenheden er højdepunktet i Arthurhoffets æra, men samtidig begyndelsen til dets undergang. Ridderne sværger her andagtsfuldt, at de vil vie deres liv til at søge efter gralens hemmelighed. For de fleste bliver løftet en traumatisk oplevelse, for nogle en dødbringende, og de samles aldrig mere fuldtalligt omkring det runde bord. I Richard Wagners opera Parsifal (1882) forekommer gralsafsløringen som en årligt tilbagevendende begivenhed på Gralsborgen, men dette ritual har ikke belæg i den oprindelige digtning.
fantasy, (eng. 'fantasi'), moderne genre inden for bl.a. litteratur, film og tegneserie, hvori personerne agerer i et tidløst og eventyrligt univers.
Fantasy afgrænser sig i forhold til science fiction ved ikke at ofre plads på naturvidenskabelige eller teknologiske forklaringer, der kan give fortællingen et præg af indforstået rationalitet.
Læseren (tilskueren) præsenteres som i eventyret for et univers, som han må acceptere på dets egne præmisser.
Den moderne fantasygenre står i gæld til en række sagnfortællinger i den vestlige og østlige verden, fx Nibelungenlied, Arthurdigtningen (Gralsfortællingerne), Gilgamesh og eventyrene i Tusind og én nat samt romantiske (og senromantiske) forfattere som E.T.A. Hoffmann og William Morris.
Litteratur
Den amerikanske forfatter Robert E. Howard (1906-36) skabte i 1930'erne en grundmodel inden for genren med romanerne om krigeren Conan, hvor han introducerede læseren for en verden, behersket af urdrifter og instinkter og den basale kamp mellem ondt og godt. J.R.R. Tolkien perfektionerede denne del af genren med den store romanserie The Lord of the Rings (1954-55, da. Ringenes Herre, 1968).
Fantasy behandler ofte forholdet mellem hverdagslivet og det fantastiske univers. Personerne foretager en rejse ind i det eventyrlige og vender hjem, styrket i deres åndelige udvikling. Disse fortællinger kan være dybdepsykologiske fabler om personlighedens tilbliven.
Alice i Eventyrland. Skønt Lewis Carroll ikke brød sig om dem, er John Tenniels illustrationer blevet en uadskillelig del af Alice i Eventyrland. Ikke sjældent fremhæver de uhyggen under historiens humoristiske overflade.
Denne del af fantasygenren fik sin grundlæggende form hos Lewis Carroll i børnebøgerne Alice i Eventyrland (1865) og Bag Spejlet (1871). Senere fulgte bl.a. C.S. Lewis med The Chronicles of Narnia (1950-57, da. Narnia-serien, fra 1968), Astrid Lindgren med Mio, min Mio (1953, da. s.å.) og Michael Ende med Momo (1973) og Den uendelige historie (1979).
I slutningen af 1900-t. og begyndelsen af 2000-t. har fantasygenren oplevet fornyet interesse fra både voksne og børn. Filmatiseringen af Ringenes Herre og Narnia-serien har bragt nye læsere til bøgerne bag filmenene, ligesom nye fantasyudgivelser har nydt godt af genrens genvundne popularitet. Blandt de mest populære er J.K. Rowlings verdensomspændende successerie på i alt syv bind om troldmandslærlingen Harry Potter (1997-2007, da. 1998-2007) og Philip Pullmans trilogi Det gyldne kompas (1995-2000, da. 1996-2001).
Fantasygenrens danske udgivelser tæller bl.a. Lene Kaaberbøls internationale succes om Skammerens datter (2000-03), Josefine Ottesens (f. 1956) Historien om Mira (2005-06), Kenneth Bøgh Andersens (f. 1976) Slaget i Caïssa (2000) og Karen Skovmands (f. 1965) Ainshas historier (2002-06).
Film
Georges Méliès' film, fx Le Voyage dans le Lune (1902, Rejsen til Maanen), kan ses som meget tidlige eksempler på fantasy på film. Tekniske begrænsninger gjorde dog i mange år genren bekostelig og svær at gøre troværdig, om end fx King Kong (1933, 1976 og 2005) og The Wizard of Oz (1939, Troldmanden fra Oz) har stærke fantasyelementer.
I 1950'erne og 1960'erne stod fantasygenren i skyggen af Hollywoods mere prestigeprægede religiøse og historiske storproduktioner, men inden for b-filmen brugte special effects-guruen Ray Harryhausen (f. 1920) banebrydende effekter i bl.a. Jason and the Argonauts (1963, Jason med det gyldne skind).
Rollespillet Dungeons and Dragons, der blev populært i 1980'erne, har sin forudsætning i fantasy-genren. Spillerne forvandles til rollefigurer, som agerer i forunderlige landskaber på tværs af tid og rum. Hæfterne, som fortæller om spillets regler og personernes udfoldelsesmuligheder, har deres helt specielle stil. Den amerikanske tegner Clyde Caldwell har fx specialiseret sig i at illustrere spil, der foregår i uhyggelige, gotiske miljøer.
Et stort gennembrud kom med George Lucas' Star Wars (1977, Stjernekrigen), som kombinerer science fiction og fantasy og som gennem filmteknik og special effects overbevisende fremmaner en fantasiverden på lærredet.
Fra 1980'erne kan bl.a. nævnes John Milius' (f. 11.4.1944) Conan the Barbarian (1982, Conan - barbaren), Jim Hensons Labyrinth (1986, Labyrinten) og Ron Howards Willow (1988).
Med computeranimationens udvikling siden slutningen af 1980'erne har fantasyfilm fået en stærk opblomstring, ikke mindst gennem Peter Jacksons storslåede filmatisering af Ringenes Herre i form af en trilogi på i alt ni timer (2001-03) og Harry Potter-filmatiseringerne (2001-11).
Find bøger
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Billeder
Rollespillet Dungeons and Dragons, der blev populært i 1980'erne, har sin forudsætning i fantasy-genren. Spillerne forvandles til rollefigurer, som agerer i forunderlige landskaber på tværs af tid og rum. Hæfterne, som fortæller om spillets regler og personernes udfoldelsesmuligheder, har deres helt specielle stil. Den amerikanske tegner Clyde Caldwell har fx specialiseret sig i at illustrere spil, der foregår i uhyggelige, gotiske miljøer.
Viser 1 af 1 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
Om artiklen
- Seneste 3 forfattere
-
Redaktionen
17/04/2013 -
Marie-Louise Hammer
02/12/2011 -
Redaktionen
17/02/2009 - Ekspert
-
LOSau
- Oprindelige forfattere
-
ASRi
30/01/2009 -
CB
30/01/2009 -
Löb
30/01/2009
- Læst 6412 gange
- Redigeret 25 gange
- Kommenteret 0 gange
Emnetræ
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki