Søgeteksten genre bøger er blevet fremhævet i artiklen. Klik her, hvis du ønsker at fjerne søgeteksten fra artiklen.

genre

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

/files/10492/=ud_a_117016.mp3?revision=1

genre, en i visse henseender ensdannet udtryksform bl.a. inden for kunstarterne. I litteraturen har man siden den græske oldtid regnet med tre storgenrer: den fortællende epik, den udsyngende lyrik og den handlingsfremvisende dramatik.

Johann Wolfgang Goethe kaldte dem naturformer: "Den klart fortællende, den begejstret opstemte og den personligt handlende". De kan eksistere i forholdsvis ren form, men kan også kombineres i nærmere bestemte undergenrer, dvs. tekstformer, som har været dyrket en vis tid i en vis kultur, og som kan være meget forskelligt bestemt.

Ordet genre kommer af fransk, af latin genus 'slægt, art', genitiv generis.

Det gælder fx digtformerne sonet, styret af en metrisk form, og salmetil en bestemt institutionel brug, dramaformen vaudeville som en særlig slags komedie med indlagte sange, trylleeventyr med en særegen fiktionsverden og karakteristiske fortælleformler, kollektivroman med særegen struktur og socialt miljø. De sidste eksempler viser, at ikke kun arten af indhold, men også teksternes længde og deres mundtlige eller skriftlige formidlingsmåde kan være med til at definere genren.

I nogle perioder, særlig i klassicismen i 1600-1700-tallet, har litteraturkritikken strengt foreskrevet bestemte genremønstre, som digterne så blev bedømt på. Men også i et mere fluktuerende og mangfoldigt litterært liv gælder, hvad H.C. Andersen-forskeren Paul V. Rubow har sagt: "En Digters halve Skæbne er den Tilstand, hvori han modtager Genren, han dyrker". Bl.a. kan digteren jo ændre skabelonen lidt eller kombinere flere skabeloner.

Litteraturteoretisk kan det være nyttigt at skelne mellem historisk fremkomne og evt. forsvundne ensartede tekstgrupper, genrer, og generelle, periodeuafhængige tekstskabeloner, typer.

Genrerne har ifølge denne sprogbrug en historie, typerne har det ikke. Digtformen ode er således en genre, mens førstepersonsfortællingen er en type.

Også om sagprosaens tekster bruger man betegnelsen genrer, fx retstale, prædiken; i journalistikken genrer som notits, leder, reportage, interview.

Læs også om genre i Gyldendals Teaterleksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
 ud_a_117016.mp3 (5.7 kB)

Ingen beskrivelse

Admin

30/01/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
18/08/2014
BlochP
08/06/2009
Redaktionen
30/01/2009
Oprindelig forfatter
LPRoem
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki