interart

Interart, sammenlignende kunststudier. Når græsk-romersk mytologi tillægger muserne en fælles moder, Mnemosyne, Erindringen, vidner dette om et fælles udspring for kunstarterne.

På Athens Akropolis står arkitektur og billedkunst i tæt samvirke. I det græske amfiteater forenedes digtning og skuespilkunst med musik, sang og dans.

Både i gammel og ny tid findes sådanne eksempler på "Gesamtkunst". Et andet berøringsforhold er der tale om, hvor én kunstart går i lære hos eller inspireres af en anden; det gælder således den beskrivende poesi i forholdet til billedkunsten, et forhold, der har været praktiseret i mange lande og diskuteret siden Horats, især i tysk teori, bl.a. af G.E. Lessing i Laokoon oder Über die Grenzen der Malerei und Poesie (1766) og af A.W. Schlegel i Das Gemälde (1799).

Alle disse forbindelser mellem kunstarterne er i 1900-tallet blevet et særligt forskningsområde. Tyskerne gik atter i spidsen fra Oscar Walzels: Wechselseitige Erhellung der Künste (1917) til håndbogen Literatur und bildende Kunst (red. U. Weisstein, 1992), der viser den mellemliggende brede forskning og undervisning i comparative arts eller interart studies, der har udviklet sig i USA, England, Holland og på skandinavisk grund særlig i Sverige (Ulla-Britta Lagerroth (1927-2021), Hans Lund (f. 1939), Anders Palm (f. 1942)).