• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

parodi

Oprindelig forfatter JKrA Seneste forfatter Redaktionen

parodi, kunstform, der sammenstiller et højt og et lavt stilniveau i den hensigt at latterliggøre det høje. Inden for forskellige kunstarter betegner parodi forskellige, om end beslægtede fænomener.

Inden for litteratur og kunst anvendes parodi hyppigt skødesløst som fællesbetegnelse for to genrer, der med fordel kan holdes adskilt: travestien og den egentlige parodi.

I den første trækkes mytologiske og heroiske skikkelser ned fra deres ophøjede sfære og fremstilles som alt for menneskelige i en jævn stil, der kan gå over i det platte eller vulgære.

Ordet parodi kommer af græsk parodia, af para- og gr. ode 'sang'.

Et drama-eksempel er Ludvig Holbergs Ulysses von Ithacia (1725); et kunsthistorisk sidestykke med delvis sammenfaldende mytologisk stof udgøres af Édouard Manets Frokosten i det grønne (1863), der er en borgerliggørende, respektløs degradering af Marcantonio Raimondis renæssancestik Paris' dom (ca. 1500) efter et værk af Rafael.

I den egentlige parodi forholder det sig modsat: Dér beskrives jævne folk, "lave" miljøer og trivielle hændelser i en høj stil (som i epos, tragedie eller salme). Et litterært eksempel er Johan Herman Wessels verskomedie Kierlighed uden Strømper (1772).

Ludvig Holbergs epos Peder Paars (1719-20) illustrerer, at ét værk kan rumme sider af begge genrer. Selvom parodi kalder på latteren, behøver den ikke at være fjendtligt forhånende; en del litterære stilparodier er snarest at forstå som en venlig hilsen — ligesom parodier på kendte skuespilleres foredrag er det.

Gennem overdrivelsen enten i fremstillingen af fx en politiker eller et samfundsforhold sker dog en udlevering, som fx revygenren og satireprogrammer på tv kan betjene sig af.

Se også intertekstualitet.